Sophie Scholl – Die letzten Tage (2005)
En ung tysk kvinde og hendes bror bliver anholdt for at have delt løbesedler ud mod Hitlers regime.
ANSIGT PÅ AFHØRINGER
De sidste dage af det virkelige livs oprørerske Sophie Magdalena Scholl vises hér i eklatant mainstream-bredformat... til det brede publikum.
Hård straf anno 1943
Scholl (Julia Jentsch) bliver – sammen med sin bror Hans (Fabian Hinrichs) – anholdt af myndighederne for at have lagt løbesedler ud på universitetet. Løbesedler, der er uhyre kritiske mod Hitlerregimet. Dén slags slipper man ikke ustraffet for i 1943.
Ansigt på afhøringen
Instruktør Marc Rothemund er dygtig i gengivelserne af de lang(sommelig)e afhøringsscener: Nerven og intensiteten er hér tæt på de 110 volt. Den barske og udsigtsløse historie er konsekvent nærgående, og hovedrolleindehaverens ansigt får ikke fred i mange øjeblikke fra det magnetiskt nærbilledsøgende kamera.
Ingen dybere følelser
Der er tale om en biografisk film, der foregår stort set udelukkende under en række afhøringer. Noget egentligt kendskab til Sophie Scholl får vi ikke, og derfor bliver det også særdeles svært at nære dybere følelser for begivenheder og personer. Det er flot og gedigent filmhåndværk – pænt, men ikke prangende spillet og med lidt vel rigelig sovset underlægningsmusik.
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2005, Tyskland, Biografi, Krimi, Krigsdrama, Krig, Historie, Retssalsdrama, 117 min.
Dansk titel: Sophie Scholl – de sidste dage- Julia Jentsch (Sophie Magdalena Scholl)
- Fabian Hinrichs (Hans Fritz Scholl)
- Alexander Held (Robert Mohr)
- Johanna Gastdorf (Else Gebel)
- André Hennicke (Roland Freisler)
- Florian Stetter (Christoph Probst)
- Maria Hofstätter (Wärterin)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste udenlandske film
- BERLIN - Silver Berlin Bear (Director)
- BERLIN - Silver Berlin Bear (Jentsch)
- BERLIN - Prize of the Ecumencial Jury
- BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
- BD-N - Bedste ikke-amerikanske film