Stepfather 3 (1992)

Sammenhængende film:

The Stepfather (1987)

Stepfather II (1989)

Stepfather 3 (1992)

The Stepfather (2009)

Keith Grant (Robert Wightman) er enhver idyllisk amerikansk lilleputbys enlige mors vådeste drøm. Han er god til at lytte, han er romantisk, han er god til børn, han deltager i byens sociale (og selvsagt kirkelige) aktiviteter. Og så er han handsome.

Kernefamilie-seriemorder på fri fod

Der er bare dét lille problem, at Keith er kernefamilie-seriemorder, og han får i denne 3'ers anslag foretaget en gedigen udvidet ansigtsløftning af en kæderygende, storsvedende garagekirurg. Hermed kan ingen kende Keith, der endnu engang er undsluppet sin topsikrede galeanstalt.

Mange faresignaler overses

Denne gang udser Keith sig Christine Davis (Priscilla Barnes), hvis eneste søn er kørestolsbundet – og daddy-trængende. Langsomt, men sikkert begynder særligt sønnike dog at undre sig over Keiths forhistorie og væremåde. Men der er godt nok mange faresignaler, der overses af særligt Christine, før det begynder at gå helt bananas hen imod slutningen.

Glat og ukarakteristisk

Der er lang vej fra de første to (oprindelige) "Stepfather"-films pirrende vanvid, der særligt lyste ud af Terry O'Quinns veloplagte stedfar-præstationer. Robert Wightman er anderledes glat og ukarakteristisk – hvilket i øvrigt betegner alt ved tv-filmen hér.

På den kedelige måde...

Jo, karakteristisk på den kedelig måde, i og med at samtlige billige kneb og spændingsopbyggende klichéer er anvendt helt uden skelen til selvkritik eller kvalitet. Det former en tåbeligt unødvendig 3'er, hvis primære kilder til underholdning ligger i manglen på kendskab til besøgelsestid.