Landsbyen [1] (1991)

Sammenhængende i denne serie:

Landsbyen [1] (1991)

Landsbyen [2] (1993)

Landsbyen [3] (1994)

Landsbyen [4] (1995)

I dag forekommer 1990'er-DR-storsatsningen "Landsbyen" med sine 44 episoder fordelt over fire sæsoner måske nok en anelse stiv i betrækket og uden ret mange af mere moderne fortællingers levendegørelser. Men seriens første sæson er samtidig præget af en lineær lækkerhed, der i grunden er tidløs – i hvert fald hvis du kan goutere den udtalt simple klichébund: Seks korte episoder i selskab med intrigante familien Andersen og co. er således ikke så ringe endda.

Da granvoksne Eva Vestergaard (Chili Turèll) vender hjem til sin barndomslandsby, er det bestemt ikke med planer om at blive ret længe. Der er nogle småting, hun lige vil tjekke. Men alligevel bliver hun grebet af stemningen – nemlig lige dele gammel kærlighed og nag, repræsenteret af henholdsvis fortidsflirten Aksel (Niels Skousen) og dennes matronemor Ingeborg (Kirsten Rolffes). Snart er Eva genintegreret i det lille bysamfund – på godt og ondt, og dét åbner for sluserne, så gamle skeletter kan vælte ud af skabene og sætte sindene i kog. Samtidig får vi et indblik i, hvordan landmandsfamilien Andersen med brødrene Aksel og Frank (Søren Østergaard) både er i kamp med hinanden og deres mor.

De dygtige skuespillere spræller livligt i Peter og Stig Thorsboes spændingskurveoptimerede manus: Hér kan alle boltre sig til en vis grænse – i hvert fald er der ingen fine fornemmelser, når typegalleriet skal præsenteres. Der er noget "Billed-Bladet" over det hele: Det er let, intrigant, sladrende og hurtigt processeret. Kirsten Rolffes er dueligt castet som den grusomme mammy, der aldrig har prøvet andet end at få sin vilje. Dét er der dog så småt ved at blive ændret på. Niels Skousen er maksimalt underspillet som den landmandsambitiøse Aksel, mens Søren Østergaard har fine scener som den spradebassede Frank, der hverken skjuler sin evindelige liderlighed eller sine manglende økonomiske evner.

Bedst på rollelisten her i første sæson er helt afgjort Kai Løvring, hvis elskelige portræt af tømrervirksomhedsejeren Ejnar overstråler de anførende rollers noget mere fastlåste og lidt stive karakter. Nydeligt fotograferet af Claus Loof – og i det hele taget en teknisk opgraderet produktion af DR, der hér lægger tv-kameraoptagelserne klædeligt på hylden.