Beyond Re-Animator (2003)
En vanvittig videnskabsmand har siddet 13 år bag tremmer, da den nye fængselslæge ønsker hans hjælp...
UDVANDET KOMEDIEGYS
Sammenhængende film:
Brian Yuznas efterfølger til Stuart Gordons oprindelige og velsmurte "Re-Animator"-film er én lang rodebutik, der hverken kender egen identitet, genre – eller besøgelsestid.
Vanvittig videnskabsmand
Den komplet vanvittige videnskabsmand Herbert West (Jeffrey Combs) har siddet 13 år bag tremmer, da der endelig – ud af det blå – bliver brug for hans kompetencer. Nemlig, da en ny ung fængselslæge ser muligheder i at udnytte Wests viden om, hvordan man bringer de døde til live...
Umusikalsk efterfølger
I et outreret billigt produktionsdesign (undtagen enkelte etablerende skud af fængselsgården) og med skuespil, der mest skånsomt kan beskrives som uoplagt, er "Beyond Re-Animator" en fesen og ærgerligt umusikalsk efterfølger, 18 år yngre end sin storebror.
Lidt af et flop
Det er ærgerligt, at Brian Yuzna ikke har været dygtigere til at videreføre Stuart Gordons yderst veloplagte zombietakter, der prægede den oprindelige film. Det bliver således hverken uhyggeligt eller morsomt, og det må vel siges at være lidt af et flop for en gyserkomedie.
I det hele taget uskøn
Genremudret, ekstremt musikvoldtaget og i det hele taget uskønt snegler filmen sig larmende og sanseløst ukritisk derudad, og resultatet er ikke stort andet end et skuldertræk værd.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2003, USA, Gyser, Science Fiction, Komedie, Fængselsfilm, Zombiefilm, 96 min.
Dansk titel: Beyond Re-Animator- Jeffrey Combs (Dr. Herbert West)
- Elsa Pataky (Laura Olney)
- Alex Revan (S.W.A.T. Elite Soldier)
- Javier Sandoval (Cop)
- Santiago Segura (Speedball)
- Enrique Arce (Cabrera)
- Simón Andreu (Warden)
- Daniel Ortiz (Winni)
- Doshia Darmane (Assistant)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation