Quarantine (2008)
En journalist og hendes kameramand søger action på en brandstation, men den første tur bliver yderst dødbringende.
»SOFISTIKERET ZOMBIEUHYGGE«
Sammenhængende film:
Den amerikanske genindspilning af det spanske succesgys "REC" kom prompte, og i dette tilfælde er der en mening med remakegalskaben, idet den yderst genreduelige instruktør John Erick Dowdles "Quarantine" er lige nøjagtig 75 % bedre end sit forlæg.
Den hyperaktive journalist Angela Vidal (Jennifer Carpenter) har på det nærmeste taget bolig på en Los Angeles-brandstation med sin kameramand. Her håber hun på noget action, men da den første udrykning endelig bringer holdet ud i byen, er det ikke til en type opgave, Angela i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig. Snart er hun sammen med kameramand, brandfolk, politifolk og en større gruppe beboere fanget, det vil sige barrikaderet, i en etageejendom. Årsag: Der er angiveligt udbrudt en særdeles farlig virus i netop denne ejendom. Noget, Angela og co. snart kommer til at opleve på egen krop og sjæl.
Efter en lidt gumpetung start (hvilket også inkluderer de første sekvenser i etageejendommen) finder "Quarantine" sit leje og vokser sig mere og mere genremoden – for henimod slutningen at kulminere i hårrejs, der ikke lader sig sænke lige med det samme. Det bliver således henad vejen til sofistikeret zombieuhygge, hvor antydningens kunst smelter sammen med passager af grov vold i en tiltagende ekstremklaustrofobi, der inddrager kardinalangsten for mørke (ligesom John Erick Dowdle mestrer det i katakombegyseren As Above, So Below (2014)).
I "Quarantine"s musikløse og håndholdt videokamerafilmede "dokumentarfilmsoplevelse" er der altså lagt op til, at din frygt kan få lov at flyve på egne vinger. Jennifer Carpenter indfanger den tiltagende outreret hysteriske Angela Vidal med meget stor overbevisning.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2008, USA, Gyser, Thriller, Science Fiction, Zombiefilm, Børn på film, 89 min.
Dansk titel: Quarantine- Jennifer Carpenter (Angela Vidal)
- Steve Harris (Scott Percival)
- Jay Hernandez (Jake)
- Johnathon Schaech (George Fletcher)
- Columbus Short (Danny Wilensky)
- Rade Serbedzija (Yuri Ivanov)
- Dania Ramirez (Sadie)
- Marin Hinkle (Kathy)
- Joey King (Briana)
- Denis O'Hare (Randy)
- Doug Jones (Thin Infected Man)
- Bryan Ross (Firefighter)
- Ben Messmer (Griffin)
- Greg Germann (Lawrence)
- Bernard White (Bernard)
- Elaine Kagan (Wanda Marimon)
- Sharon Ferguson (Jwahir)
- Stacy Chbosky (Elise Jackson)
- Jeannie Epper (Ms. Espinoza)
- Barry Sigismondi (Bob Orton)
- Michael Potter (Chief of Police)
- John Meier (Guard)
- Shawn Driscoll (Firefighter)
- Michael Hyland (Video Guy)
- Joe Fria (Anonymous Source)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation