Salem's Lot (1979)

    En britisk antikvitetshandler slår sig ned i en amerikansk flække, og en forfatter erfarer, at noget hårrejsende er på spil.


    »BETÆNDT BLODSUGENDE«

    Liste over PhilmDK-anmeldte Stephen King-film

     

    Et sted mellem sine film The Texas Chain Saw Massacre (1974) og The Funhouse (1981) blev gysermesteren Tobe Hooper den blot anden i hele den vide verden til at filmatisere et forlæg af Stephen King! Tænk, hvad der er fulgt efter...

     

    Brian De Palma var først ude med den flotte filmatisering af Carrie (1976), og selvom "Salem's Lot" endte som en miniserie i to afsnit, var den oprindeligt tænkt som en biograffilm.

     

     

     

     

    Hooper viser meget overbevisende, hvordan han evner at overføre Stephen Kings varemærkefænomenale personkarakteristikker til tv. Særligt de første to af de tre timer er decideret mesterlige i dén retning, hvor samtlige skuespillere – børn som voksne (og vampyrer) – spiller, så alle klokkestrenge ringer. Hele den lange opbygningsfase, der i tv-formatet som en stort plus har meget mere tid til detaljen, er den store force i "Salem's Lot". Især fordi indlevelsen fra skuespillerne smitter, og det tekniske arbejde viser ambitioner langt ud over hjemmevideoniveau.

    Stemningerne er mange og vægtige i alt fra den stille landsbyforelskelse til det betændt blodsugende, og Tobe Hooper kontrollerer alle snorene i sit marionetdukketeater uden at ryste det mindste på fingrene. Helt i front overbeviser en modebrilleklædt David Soul med sit nuancerede portræt af forfatteren Ben. Han er rykket tilbage til hjemegnen for at skrive en bog om områdets hemmelighedsfulde hus Marsten House, der netop er blevet købt af den britiske antikvitetshandler Richard K. Straker (James Mason).

     

    Da en af de lokale drenge forsvinder sporløst (vi ved hvorfor), begynder forfatteren at mistænke, at der gemmer sig endnu mere bag den uhyggelige husfacade, end de tilskoddede vinduer signalerer...

     

    Lidt som frygtet holder den fænomenale balance i fortællingen ikke helt i mål. For mange store spørgsmål skal besvares i et tiltagende hektisk og overnaturligt miljø, og det præges den sidste time noget af.

     

    Ikke en eneste af skuespillerne træder ved siden af, men er tværtimod alle decideret lynende effektive. Jules Brenners lysstærke fotografering giver fortællingen masser af eventyrligt liv.



    Anmeldt i 2024 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026