Cirkus Casablanca (1981)

    En rigtig københavnergøgler og hans tro følgesvend turnerer landet på må og få og får selskab af en kvinde, der er lidt sen i optrækket.


    24 KARAT CARLSEN

    Erik Clausens instruktørdebut slog i dén grad tonen an for den farvestrålende filmmagers herlige kongerække af film: "Cirkus Casablanca" er ikke en oplevelse for enhver smag, men Clausen viser allerede i sin første film, at han både har fingeren på pulsen og evner at tale "den lille danskers" sag.

     

    Taler for sin syge moster

    Clausens cirkusgøgler Charles er yderst dygtigt til at tale for sin syge moster, og dén evne bringer ham temmelig langt, når han turnerer det danske rige med sin lille udsmykkede campingvogn. Hans hjemmelavede mini-cirkus er alt andet end professionelt, men han har en dygtig hjælper i Leif Sylvesters modige Ib Sylvester.

     

    Store planer!

    Charles har således store planer om at udvide Cirkus Casablanca, og han har kig på en enorm kanon, som det er meningen, at den ikke videre begejstrede Ib Sylvester skal skydes ud af. Men der opstår bump på vejen gennem Danmark, og drømmene kan meget nemt briste.

     

    Københavner-brovtende

    Charles-rollen må være Clausens allermest københavner-brovtende. I hvert fald taler han mere eller mindre i ét væk - ja, han nærmest råber. Og ikke kun når han præsenterer de eksklusive cirkusnumre for sit ydmyge provinspublikum. Charles er en mand med høje tanker om sig selv.

     

    Rørende og finurlig Sylvester

    Leif Sylvester er til gengæld Charles' ultimative modsætning, og i filmens klart bedste præstation bliver Leifs Ib Sylvester en både rørende og finurlig karakter. Helle Fastrup vandt en Bodil for bedste birolle for sit portræt af den sene Laila, der følger med d'herrer på tourne - en fin, men noget unuanceret "dåre"-rolle.

     

    Fest, farver og musikalitet

    I en filmoplevelse præget af fest, farver og musikalitet præsenterer Clausen os mere eller mindre for sig selv 24 karat, men "Cirkus Casablanca" udmærker sig også ved at være en fællesskabets film - Clausens varemærke var og er stadig at være folkets og "den lille danskers" filmmager.

     

    Ikke alt for anmassende

    Den fine og ikke alt for anmassende underlægningsmusik af Leif Sylvester sætter egentlig allermest de cirkus-festlige løjer i en endnu mere farvestrålende kontekst - ofte i en umærkelig sammenfletning med musikken, der udgør en del af handlingen.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020