Hånden på hjertet – passer du på det? (1972)

Hjerteforeningen kom i 1972 med dette bestillingsarbejde til den kendte filminstruktør Bent Chriistensen. Der skulle fabrikeres en lille oplysningsfilm om de mange alvorlige bivirkninger ved manglende motion og en generelt dårlig livsstil. Til at eksemplificere yderpolerne engageredes Ove Sprogøe og Klaus Pagh. Filmen tegner hårdt op fra start (morgenstund har – eller har ikke – guld i mund), alt efter om man vælger at gribe sit liv dovent eller aktivt an.

Ove Sprogøes hverdagsmand har den positive indstilling, og han smiler ved synet af en endeløs trappeskakt som alternativ til elevatoren og har som sin eneste replik: "Tak, jeg ryger ikke." Det er også med smil på læberne og venlige vink, at han hver dag forcerer byen på sin herrecykel. Anderledes vattet og bøvset står det til for Klaus Paghs hverdagsmand. Han er den sure, svedende, prustende og stressede storryger og Mercedes-bilist, der sågar ryger ved aftensmaden (og han har en overvægtig søn for at tydeliggøre, at dårlig livsstil går i arv!)
 

"Så var det kaffe...!" råber han ad konen og sætter straks gang i cowboyfilmen. Wienerbrødet serveres, og sønnike ryger lidt på farmands smøg, da både han og konen er faldet i søvn foran fjernsynet. Disse hårdt optrukne linjer er morsomme påhit og bidrager til oplysningsfilmens letløbende stil. Samtidig er det speakeren med de mange gode råd, der er i fokus, mens skuespillernes replikker er knappe.

Vi får blandt andet at vide, at hver 12. minut rammes en dansker af et hjertetilfælde. At kolesterol og andre fedtstoffer har begyndt deres aflejringer, fra vi er 15 år gamle – forkalkningen er allerede begyndt! Men der er også en måde at ændre vanerne på: "Gå en tur med hunden – selvom De ingen har!," lyder en af opfordringerne fra Hjerteforeningen, og filmen ender da også med, at Klaus Pagh har ændret livsstil og nu smiler til verden fra morgenstunden. For "Det er aldrig for sent at ændre levevanerne."

Hjertet og dets funktioner vises i enkel tegnet animation af Erik Hansen og Sven Wickmann, men det er afgjort scenerne med Pagh og Sprogøe, der er de mest underholdende.