Kassen stemmer (1976)

    En bankansat planlægger at røve egen filial. Imens forsøger en fyret journalist af overbevise sine gamle kolleger om, at der er noget i gærde i den lokale bank.


    KRIMINALKÆK FARCE

    Denne friske krimikomedie blev Ebbe Langbergs sidste film som instruktør og er først og fremmest seværdig på grund af et par nogenlunde vellykkede skuespillerpræstationer.

    Kriminalkækt plot
    "Kassen stemmer" er ikke en urklassisk folkekomedie, dertil er det kriminalkække plot alligevel for deformerende. Af samme grund føler man sig svært skuffet over den tiltagende overpjattede historie, hvor der til sidst ikke er meget andet tilbage end ren og skær falde-på-halen.

    På de rette frekvenser
    Den rapkæftede bankansatte Carsten Calvé (Jess Ingerslev) planlægger i al hemmelighed et røveri mod egen filial, men før det kan lykkes, skal han have både alibi, kolleger og bagmænd sporet ind på de rette frekvenser.

    Ufrivilligt pensioneret
    Imens er den ufrivilligt pensionerede journalist Wulff (Buster Larsen) på frivillig basis på sporet af Calvé. Spørgsmålet er bare, om der er nogen der vil høre på en alkoholiseret gammel journalists (lidt for) gode historier.

    Veloplagt møgirriterende
    Buster Larsen er filmens fineste bekendtskab. Han får langt mere ud af Wulff-rollen, end den dybest set lægger op til. Jess Ingerslev sprudler af det helt rigtige energiniveau som den veloplagt møgirriterende Calvé (oven i købet i scener forklædt som laber damelarve!)

    En passabel svingom
    Axel Strøbye byder også op til en passabel svingom, når hans direktør Karmann kommer helt op i det røde felt (og så kører han råddent i lækre biler). Til gengæld er Holger Juul Hansen ærgerligt fanget i en tåbelig bankdirektørrolle - en forløber til Matador (1978-82). Det ender i en regulær farce, da bankgimperne omkring ham drikker sig plørefulde, mens de holdes som gidsler i banken.

    Utraditionel musik
    Meget kan man sige om George Quincys filmmusik - den placerer sig i hvert fald utraditionelt i dansk film med sine egenartede elektroniske klange. At der er for meget af den er helt forventet.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019