Kassen stemmer (1976)

Denne friske krimikomedie blev Ebbe Langbergs sidste film som instruktør og er først og fremmest seværdig på grund af et par nogenlunde vellykkede skuespillerpræstationer. "Kassen stemmer" er ikke en urklassisk folkekomedie, dertil er det kriminalkække plot alligevel for deformerende. Af samme grund skuffer den tiltagende overpjattede historie, hvor der til sidst ikke er meget andet tilbage end ren og skær falde på halen.

Den rapkæftede bankansatte Carsten Calvé (Jess Ingerslev) planlægger i al hemmelighed et røveri mod egen filial, men før det kan lykkes, skal han have både alibi, kolleger og bagmænd sporet ind på de rette frekvenser. Imens er den ufrivilligt pensionerede journalist Wulff (Buster Larsen) på frivillig basis på sporet af Calvé. Spørgsmålet er bare, om der er nogen, der vil høre på en alkoholiseret gammel journalists (lidt for) gode historie.

Buster Larsen er filmens fineste bekendtskab. Han får langt mere ud af Wulff-rollen, end den dybest set lægger op til. Jess Ingerslev sprudler i det helt rigtige energiniveau som den veloplagt møgirriterende Calvé (ovenikøbet i scener forklædt som laber damelarve!) Og Axel Strøbye byder også op til en passabel svingom, når han som direktør Karmann kommer helt op i det røde felt (og så kører han råddent i lækre biler!) Til gengæld er Holger Juul Hansen ærgerligt fanget i en tåbelig bankdirektørrolle – en forløber til rollen i Matador (1978-82).

Det ender i en regulær farce, da bankgimperne omkring ham drikker sig plørefulde, mens de holdes som gidsler i banken. Meget kan man sige om George Quincys underlægningsmusik – den placerer sig i hvert fald utraditionelt i dansk film med sine egenartede elektroniske klange.