Lotto (2006)

    En fabriksarbejder vinder den store gevinst i Lotto, men han tager en beslutning, der kan få det hele til at ramle, før eventyret overhovedet er begyndt.


    FINE KOMEDIE-TAKTER

    Peter Schrøders foreløbigt sidste film som instruktør er denne bittersøde komedie, der har sine klare forcer i netop balanceakten mellem det sure og det søde - og alle de små hverdagsnuancer, der giver livet lige dele farve og udfordringer.

     

    En selvisk beslutning

    Søren Pilmarks fabriksarbejder Jørgen er leder af en lottoklub blandt gutterne på arbejde. De er vant til aldrig at vinde en øre, men da deres fælles lottokupon pludselig rammer den store gevinst på lige knap 4 mio. kr., vælger Jørgen en selvisk variant, som straks giver ham og konen Gitte store vanskeligheder.

     

    Kunsten at holde masken

    Helt som tilsigtet af Schrøder udgør "Lotto" ikke halvanden times skrald-latterkomik, men er snarere fintfølende situationsbeskrivelser, der afløser hinanden relativt smertefrit. Her er Søren Pilmark i sit es som den efterhånden hårdt prøvede Jørgen, der virkelig må lære at holde masken.

     

    Undvigemanøvrer

    Som tilskuer nikker man meget nemt genkendende til filmens mange undvigemanøvrer, selvom de selvfølgelig er ekstra hårdt trukket op. Hvor har man sine venner og fjender i en tilspidset situation? Det er ikke godt at vide, men "Lotto" byder alligevel på en morale i allersidste scene.

     

    Bid i birollerne

    Der er bid i birollerne (om end en kende til den karikerede side). Bjarne Henriksen, Nicolaj Kopernikus og særligt Bodil-nominerede Sofie Stougaard boltrer sig i de oftest velskrevne replikker. Men allermest vellykket er filmen, når der opstår pinlige pauser uden ord. Hvem tør bryde forbandelsen?

     

    Booster komedie-dna'en

    Halfdan E har begået en kæk underlægningsmusik, der om ikke andet booster komedie-dna'en. "Lotto" har fingeren på pulsen og vedbliver med sin raffinerede situationsfornemmelse at holde et pænt tag i tilskueren.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020