Weird Science (1985)

Inspireret af en gammel gyserfilm og dybt frustreret over ikke helt at kunne få taget hul på det dér med damer får teenagedrengene Gary (Anthony Michael Hall) og Wyatt (Ilan Mitchell-Smith) en idé. Hvad nu, hvis de kunne bruge Wyatts computer til at programmere en sild?

Da denne våde drøm pludselig manifesterer sig i virkeligheden i form af Lisas (Kelly LeBrock) skarpskårne babe, bliver drengene paf! For selvom den computerskabte sild (der ligner en rigtig kvinde til 1:1-forveksling) er sat i verden til at gøre lige præcis, hvad teenagerne ønsker, kan det også vise sig ret udfordrende at skulle blive "mænd på tid og kommando".

Det vækker naturligvis opsigt blandt gymnasiekammeraterne, at Gary og Wyatt åbenbart deler denne ukendte og en del ældre dame uden blusel. Det hele kulminerer til en stor fest, hvor drengene skal vælge mellem eventyret og virkeligheden, og det bliver svært!

"Weird Science" er kendetegnet af John Hughes' velkendte ungdsomsfilmstiming og forfriskende skæve syn på alt det kejtede og pinlige. Filmens første halvdel er en decideret nydelse: Tabuer nedbrydes på underfundig vis gennem det science fiction-neutraliserende plot, så der fx skabes påstyr af en anden verden, når "gamle" Lisa køber frækt undertøj og kækt spørger den aldrende ekspedient, om hun mener, en 15-årig dreng vil tænde på sådan et par.

Og så hjælper det også den skøre og temmelig opskruede komedie på vej, at særligt de unge skuespillere lever sig ind i rollerne: Bedst er makkerparret Anthony Michael Hall og Ilan Mitchell-Smith som hhv. Gary og Wyatt, mens Bill Paxton leverer en suverænt syret birollepræstation som Wyatts militante storebror Chet. 

Lidt over halvvejs begynder "Weird Science" desværre at miste fodfæstet, og afrundingen bliver unødvendigt farcepræget. Således er det hele efterhånden en altomsluttende heksekedel i lyd og billede. Men det kan ikke fjerne det brede smil fra læberne – noget, John Hughes næsten altid var garant for.