Blast (2000)

Det er nærliggende at sammenligne denne nærved totalt glemte teenagekrimi med Rob Reiners Stephen King-filmatisering Stand by Me (1986), selvom de to film  slet ikke deler kvalitetsniveau. Men inspirationen fra førnævne hos manusforfatter og instruktør Martin Schenk er tydelig.

Ene høne i kurven

Gymnasieeleverne Ears, Jonesy, Schnetz og Corn danner firkløver i fritiden. Her er Ears ene høne blandt tre hormonelt pirrelige drenge, men hun ved godt, hvem hun vil have – derfor er der også levnet plads til en first time-scene. Men det er også den eneste "intimitet", Schenk reelt opnår med sin film. Den er nemlig generelt uklædeligt springende og savner fokus på de ellers rigtig fine takter.

I nærbetjentens søgelys

Snart kører det helt af sporet for de fire venner, og de havner i nærbetjentens søgelys... mistænkt for mord. Men det gør kun ondt værre, og én ulykke sker bare sjældent alene. Faktisk står de nu på spring i en spændingskurve, der er mere hormonelt ustyrlig end de fire teenagere til sammen.

Fyldt med popsange

Allerede under forteksterne forvarsles det indirekte, at dette bliver en film fyldt med (tidstypiske) popsange: Når funktionen Music Supervisor er krediteret allerede hér, er der som regel spartlet toner ud over det hele. Og det holder da også stik gennem "Blast"... Vi skulle jo nødig være i tvivl om, at dette er en "ungdomsfilm".

Fint, men farveløst

Fine, omend farveløse præstationer af såvel de unge som de mere etablerede navne, især Denis Arndt som den efterhånden hårdt prøvede sherif. Enkelte flotte optagelser af den vilde (bjerg)natur løfter den visuelle identitet en smule.