Tretten Aar (1932)

Der er skruet helt op for lillepigecharmen i denne klassisk overfriske 30'er-farce: George Schnéevoigt iscenesætter med genkendelig og umiddelbar samtidscharme, men på en ultratynd historie, der bliver temmelig manieret i de sagesløse spilleres fortolkning.

Fars lille pige

Marguerite Vibys kontordame Grethe Grøn er "fars lille pige", når hun flirter med chefen, Svend Billes grosserer Løwe. Men snart havner det hemmeligt kærestende par i en penibel situation: Løwe drikker kaffe med både sin kone og sin far, mens Grethe er i huset!

I slægtens tjeneste

Da Grethe pludselig dukker op og siger daddy til Løwe, bliver grossererens far så glad, at det ingen ende vil tage! Han er nemlig besat af at få børnebørn i slægtens tjeneste, og dem har sønnike endnu ikke kunnet præstere.

Barnligt legesyg

Konen er allerede mere interesseret i en anden mand, så her er der ingen ko på isen. Problemet er bare, at Grethe Grøn jo nu er lanceret som barnligt legesyg 13-årig... som i virkeligheden drømmer om et liv sammen med den over 20 år ældre grosserer.

Filmet teater

Forviklingerne, misforståelserne og den barnlige overgearing er alle elementer serveret uden den store troværdighed. Det er i vid udstrækning filmet teater, hvor variationen i de tamme indendørskulisser helt udebliver.

Temmelig akavet

Samtidig bliver den megen virak omkring den "tretten-årige" temmelig akavet. For Grethe Grøn er jo en voksen og selvstændig kvinde, der til lejligheden vel må afseksualisere sit ydre for at kunne agere barn? Men i dette ærinde laver hun stort set ikke om på sin væremåde som den voksne Grethe. Et par tralala-sange byder sædvanen tro op til dans.