Qui? (1970)

    Efter at kæresten Claude angiveligt er død i en bilulykke, som Marina mirakuløst overlevede, føler hun sig forfulgt. Hvorfor mon?


    ÆGGENDE RODEBUTIK

    Der er en æggende mystik over instruktør og manusforfatter Léonard Keigels blot 78 minutter lange thrillerdrama med den i sig selv interessevækkende titel, "Qui?". For hvad er det egentlig, der foregår? Og får vi overhovedet en forklaring på det hele?

     

    Et skænderi, der tager jord med

    Den lækre sild Marina har i allerførste scene et skænderi med kæresten Claude, og Claude vælger – ud over en syngende lussing til Marina – at lade sine frustrationer kanalisere ud gennem den åbne sporstvogn, som han presser til det yderste.

     

    Lodret fald

    Og det er vel at mærke i et terræn, hvor biler slet ikke hører hjemme – alleryderst på klippefremspring nær lodrette fald. Og det ender da også galt... Serge havner i dybet, mens det mirakuløst lykkes Marina at hoppe ud i sidste øjeblik.

     

    Noget mærkeligt lurer

    Mens politiet graver lidt dybere, indleder Marina et forhold til Claudes bror, Serge. Men noget mærkeligt lurer i kulissen. I hvert fald føler Marina sig altid utryg og overvåget.

     

    Ingen udenoms-dikkedarer

    "Qui?" eksekveres egentlig temmelig effektivt. Ikke for mange udenoms-dikkedarer – lige på og hårdt! Og det er ret smittende et langt stykke hen ad vejen, godt hjulpet på vej af pænt spil, de rå klippelandskaber og de mange hurtige ture i diverse sportsbiler (brormand Serge har en gammel Ford GT).

     

    Papirstyndt plot

    Men sammenhængskraften er svær at få øje på i det papirstynde plot, ligesom der ikke er meget nærhed at hente i lydbilledet. Her tynges filmen hele vejen igennem af ekstreme mængder tidstypisk pop – virkelig kvælende.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1970, Frankrig, Thriller, Mystik, Biler på film, 78 min.

    Dansk titel: The Sensuous Assassin
    Instr: Léonard Keigel Prod: Edmondo Amati, Raymond Danon Manus: Léonard Keigel Foto: Jean Bourgoin Klip: André Delage Mus: Claude Bolling
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation