Circus of Horrors (1960)

Har du det stramt med gys gentreret om cirkusklovne og -artister, gør du nok klogt i at lade Sidney Hayers kultgyser "Circus of Horrors" ligge. For hér sættes cirkuslivets abnormiteter på spidsen, da en plastikkirurg med mislykkede operationer i bagagen gør sig selv til chef for et falleret cirkus.

Skønhedssnit i det skjulte

Bag kulisser og forhæng kan denne dr. Schüler (Anton Diffring) praktisere lidt skønhedssnit på skamferede kvinder – for herefter at gøre dem til scenens stjerner... vel at mærke så længe, han kan bruge dem. For så er det også let af skaffe sig af med dem igen i cirkussets farlige numre.

Farve- og idérigdom

Der hviler en beundringsværdig farve- og idérigdom over cirkusfilmens opbygning. Selvom meget kan forudsiges, overrasker alligevel de bestialske metoder, som Schüler benytter for at få sin syge vilje igennem: Relativt troværdigt eksekveret i cirkusmanegen som "tilfældige ulykker".

Udspekuleret doktor

Politiet begynder dog efterhånden at undre sig over de mange dødsfald i Schülers cirkus. Så spørgsmålet er, hvor længe den udspekulerede doktor kan blive ved med at praktisere sine (i sidste ende dødbringende) skønhedssnit.

Smittende stemninger

Stemningerne er smittende i al deres (indimellem primitivt) koreograferede cirkusliv. Fælles for hele scenografien er, at den er urovækkende. Filmen står stærkest, når spillet er doseret i ikke alt for teatralske ekstremiteter – begge dele dog et problem at effektuere i perioder.