Clue (1985)

    Seks gæster inviteres til et øde beliggende gods, hvor de hurtigt tvinges til at samarbejde, da værten myrdes.


    HVEM MYRDER HVEM?

    + PLUS: spil | scenografi | energi | humor
    -MINUS: overpjattede sekvenser

     

    Baseret på brætspillet af samme navn - og ikke uden forbillede i Agatha Christies krimiplots - slynger "Clue" sig afsted med god energi, følt skuespil og herlige situationer.

     

    I regn, rusk og torden

    Seks gæster, der ikke kender hinanden eller værten, inviteres til et øde beliggende gods i regn, rusk og torden. Her får de snart serveret præmissen: De har alle dét til fælles, at deres vært har krammet på dem, dvs. han afpresser dem for penge i det daglige, fordi de på hver deres måde har gjort i nælderne.

     

    Helvede er løs

    Men der går ikke længe, før helvede er løs: Værten myrdes. Hvem gjorde det, og hvordan finder man overhovedet rundt i det enorme gods... uden selv at blive myrdet? Det skal vise sig at blive en udfordring for alle.

     

    Lidt mord og mystik

    Bedst blandt skuespillerne er Lesley Ann Warren som den fandenivoldske vamp, Miss Scarlet, der ikke sådan lader sig slå ud af lidt mord og mystik. Hun synes nærmest, det er lidt spændende.

     

    Sprød mystik

    Men alle spillere er heldigvis herligt veloplagte. De fodres også med elegant komiske situationer, der er smittende energiske gennem hele den sprødt mystiske handling. Timingen er god, scenografien sprød. Så glider den lidt for outrerede underlægningsmusik lettere lidt i bevidsthedens baggrund. Filmen minder på mange måder om Peter Falk-komedien Murder by Death (1976).



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1985, USA, Komedie, Krimi, 94 min.

    Dansk titel: Clue
    Instr: Jonathan Lynn Prod: Debra Hill Manus: Jonathan Lynn Baseret på: brætspillet "Clue" og historie af John Landis Foto: Victor J. Kemper Klip: David Bretherton, Richard Haines Mus: John Morris