Afskedens time (1973)

Noget så sjældent som en dansk 1970'er-thriller: Per Holsts "Afskedens time" har noget andet på hjerte end den gennemsnitlige folkekomedie og dens lumre afstikkere, men desværre fungerer filmen kun eksemplarisk i den første halvdel, herefter ryger herlighederne af sporet.

Midaldrende og kasseret

Kontorchef Michael Jacobsen (Ove Sprogøe) bliver i filmens begyndelse fyret og står nu uden fremtid som kasseret midaldrende. Men dét evner han ikke at fortælle på hjemmefronten. Hans svenske kone (spillet af Bibi Andersson) har – muligvis – et forhold. I hvert fald er hun ikke nærværende. Og de tre børn skal i hvert fald ikke vide noget!

Ingen anden udvej...

Så hvad gør Michael? Han ser ingen anden udvej end at tage sig af dage – og måske skulle han tage de andre med i faldet? Eller er det overhovedet, hvad han overvejer? Er det hele en dagdrøm? Det er hér, filmen kører af sporet ved i første omgang at overskrive alle gode takter og handlingsmæssigt starte forfra, hvor spændingen før begyndte.

Svaret blafrer i vinden

Således får vi en version #2 og senere også #3 af Michaels kvaler. Spørgsmålet er, om han overhovedet foretager sig noget som helst udover det almindeligt nedtrykt sortseende... Svaret blafrer i vinden – også i den meget åbne lutning.

Sadler om

Ærgerligt er det, at "Afskedens time" afviger fra sin både stilrene og overraskende rå genretilgang i første halvdel. Der sker et totalt skift, da filmen sadler om – hvilket ikke mindst mærkes på skuespillet, der kammer over i det uklædeligt teatralske.

Den gode del af filmoplevelsen

Hvor Ove Sprogøe i første halvdel er troværdigt sammenbidt og determineret, forfalder han snart til både over- og sensationsspil, der matcher "den nye films" let blævrede tone.

Unaturligt for Sprogøe

At lægge replikker som "Du tænker sgu kun med fissen, kælling", "Infame mær... Skal jeg tæve dig... Bliver du våd i bukserne nu?" i Sprogøes mund havde i hvert fald fungeret langt bedre i stilen fra den gode del af denne filmoplevelse.

En uskøn kamp

Bibi Andersson kæmper en uskøn kamp for at brænde igennem som Michaels svenske kone – særligt tåbelig er hendes næsten uforståelige dansk/svenske. De øvrige biroller er meget små og uden reel betydning, mest markant aftryk sætter Jørgen Kiil som Michaels arrogante chef.