1917 (2019)

Udvalgte film fra 2010'erne med ekstremt dominerende underlægningsmusik:

Dunkirk (2017)

Summer of 84 (2018)

1917 (2019)

Nogle gange ville det for alvor være ønskeligt, at man som tilskuer havde valgmuligheden: MUSIK ON/OFF. For i tilfældet "1917" trækker Thomas Newmans ekstravagant kvælende underlægningsmusik filmoplevelsen så meget ned, at det er decideret grufuldt (ligesom vi oplevede det med søsterkrigsfilmen Dunkirk (2017).)

Fejende flot

Det tager to stjerner fra en ellers mastodontflot krigsfilm, der i de øvrige fortællefacetter i dén grad kender sin besøgelsestid. Indimellem skal man nemlig huske at knibe sig selv i armen over den fejende flotte fotografering og det sublime produktionsdesign. Begge stærke facetter, der tilfører "1917" mængder af 1. verdenskrigs-autenticitet.

Blod, sved og tårer

Vi befinder os – afledt af filmens titel – ikke overraskende midt under 1. verdenskrig. Her får to unge soldater en mission, der med lidt held kan redde flere tusinde brodersoldaters liv. Hvis de når på tværs af den farefulde slagsmark i tide vel at mærke. Og dét kræver sine mænd samt blod, sved og tårer! I denne i bund og grund hovedløse mission falder manuskriptet lidt for ofte i en melodramatisk skyttegrav.

Filmet i ét take

En ikke ubetydelig fascinationskraft ved "1917" er det uortodokse (og mest af alt opmærksomhedssøgende) fortællemæssige greb at fortælle hele filmen i én lang scene. Altså uden klip og i princippet optaget ud i én køre. Det giver filmen et særligt hér og nu-element, der i de mest vellykkede scener indrammer krigen foruroligende stærkt.

Musikken som dræber

Spillet er pænt og fuld af indlevelse i krigens rædsler. Hvad, der står allerstærkest efter filmen, er de slet og ret sublime scenografiske opbygninger af skyttegrave og ruiner. Tænk, hvor overvælende mesterlig "1917" kunne have været, hvis musikken havde været helt udeladt eller som minimum barberet ned med 75 %.