I Love You Phillip Morris (2009)

    En superfusker havner i fængsel, springer ud som bøsse og finder den helt store kærlighed.


    LØSE HÅNDLED!

    Karrikeret, overfladisk kærlighedshistorie, der parrer Jim Carreys gummiansigt med Ewan McGregors blødmands-udstråling. I begivenheder, der har fundet sted i det virkelige liv, giver en storfusker den gas i forskellige ansættelser og tjener styrtende med penge. På et af sine fængselsbesøg opstår den helt store homofile forelskelse, og de to fyre får svært ved at udholde adskillelsen.

    Præget af overdrivelser
    Der er øjeblikke af fin komisk timing, men generelt er filmen præget af overdrivelser og stereotypiseringer. Konstant musikunderlagt: Der er ikke et øjeblik, hvor der ikke dunkes igennem med pop eller rock.

    Utroværdigt spil
    Skuespillet er ikke troværdigt, både Carrey og McGregor falder i med samlede ben og dyrker ikke-morsomme bøsseklichéer.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025