Freaks (1932)

Enestående vidnesbyrd fra en tid, hvor folk, der var anderledes blev stillet til offentligt skue og hånet efter forgodtbefindende. Tod Brownings "Freaks" fortæller på blot en time så mange underfundigt tankevækkende historier og præsenterer så mange aparte skæbner, at det næsten er for overvældende.

Drama bag cirkustæpperne

Bag tæpperne i et cirkus udspiller der sig et reelt drama. Tilskuerne er dén flok af "absurde" mennesker, der alle normalt udfylder en funktion på scenen. Dramaet centrerer sig om "dværgen", der gifter sig med den "normale" cirkuskvinde – kun for at erfare, at hun kun tager ham for pengenes skyld!

Hån uden lige

I kulissen håner hun sin husbond – men det er efterhånden noget, som alle "freaks" i cirkusset gennemskuer og aflytter. Her er manden uden ben, der springer rundt på stærke arme. Og her er manden, der kun udgør en torso, men som alligevel kan tænde en smøg med munden.

Latterliggørelsen driver

Og så er der alle de firelemmende "freaks", der bare ser underlige ud eller ikke har et helt almindeligt sprog. Alle bliver de vidner til det helt centrale menneskelige drama, hvor hån, latterliggørelse og kassetænkning driver ned ad cirkusvognenes trævægge.

En særegen oplevelse

"Freaks" er en særegen filmoplevelse, hvor vi virkelig får noget at undre os over. De mange spøjse indslag i form af virkelige "freaks" giver i sig selv underholdning ud over det sædvanlige, men herudover er det alment menneskelige (k)ærlighedsdrama meget fint og nuanceret beskrevet. Flot spillet og i en vinderlig enkel cirkusscenografi opleves "Freaks" egentlig som relativt tidløs.