Wind River (2017)

Bemærkelseværdigt forudsigeligt vildmarkskriminaldrama, der ellers gør en dyd ud af at slå sig op på lige dele mystik og rå mordgåde. "Wind River" foregår mestendels i sneklædte bjerglandskaber, og det er absolut et (visuelt) plaster på såret i en filmoplevelse, der ellers er præget af doven overfortælling.

Rovdyr i søgeren

Cory Lambert (Jeremy Renner) jager rovdyr mellem bjergene, og det får vi prøver på allerede i filmens anslag, hvor et kuld ulve lærer det på den hårde måde. Men Lambert får snart en helt anden type vilddyr i søgeren – han bliver nemlig af FBI-agenten Jane Banner (Elizabeth Olsen) opfordret til at assistere i efterforskningen af mordet på en teenagepige. Snart er det umage par på togt efter spor i sneen, der med lidt held kan lede dem i retning af en opklaring. 

Form over indhold

Helt fra filmens spæde begyndelse mærkes det, at der er noget i gærde: Fortællestilen er langt mere fokuseret på formen end på indholdet. Det kommer ikke mindst til udtryk i den særdeles kvælende brug af underlægningsmusik, der ikke efterlader mange smukke naturscener eller betændt potentiel-morder-intimitet til tilskuerens egen fantasi og fortolkning.

Vulgært generende

Det er vulgært generende for filmoplevelsen og har en klart afsmittende effekt på perceptionen af den (potentielt) meget smittende, betændte historie. Så forekommer Ben Richardsons smukke naturfotografering nærmest omsonst, og skuespillernes glimtvis fine bestræbelser på indlevelse drukner ligeledes. Dog er det afdæmpede og raffinerede samspil mellem Jeremy Renner og Elizabeth Olsen værd at bemærke, ligesom Graham Greene har udmærkede scener som den lokale politimand Ben.