Det støver stadig (1962)

    En række københavnerskæbner hygger sig til hverdag og fest. Omdrejningspunktet er den altid hjælpsomme vicevært.


    HVERDAGSBALLADER

    +  PLUS: charmerende | ligefrem | timing | spil

    -MINUS: enkelte hysteriske indslag

     

    Sammenhængende film
    Støv på hjernen (1961)
    Det støver stadig (1962)
    Støv for alle pengene (1963)
    Passer passer piger (1965)

    Ligesom den første film i "støv-serien" er denne opfølger hævet et godt stykke over middel i den danske lystspils-samlebåndsproduktion i 60’erne.

    Charmerende og ukrukket
    Med en charmerende og ukrukket historie fra hverdagen gives mulighed for ærligt skuespil, og dén chance griber særligt Dirch Passer, der præsterer hjerteligt afdæmpet. "Det støver stadig" er præget af en usædvanlig dygtig timing, hvor scenerne rytmisk tager hinanden i en lind strøm af humoristisk raffinement.
     

    Spillet bærer filmen

    Viceværten Alf Thomsen er glad for sit arbejde blandt alle originalerne i en kønsløs københavneropgang. Han hjælper gerne med både det praktiske og mere uhåndgribelige, og der er ofte brug for begge dele. Det er i høj grad skuespillet, der bærer filmen. Bedst er som nævnt Dirch Passer, men også Karl Stegger har fine scener af mere surmulende karakter.

    Lattergas bløder op
    Ove Sprogøe er pragtfuld som den regelrette postmand, ligesom Bodil Udsen brænder igennem som surmopset husmor, der godt kan blødes op – om ikke andet så med lidt lattergas. Man bliver helt grebet af den vellykkede komediestil, hvor spillet er i fokus, og den gode historie fortælles helt uden hysteriske lagkagekomiske scener (næsten da, lidt overspil bliver der plads til.) Teknisk habil produktion, og så er vi i vid udstrækning fritaget for cirkusagtig underlægningsmusik – det er faktisk muligt at trække vejret.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022