Det støver stadig (1962)

    En række københavnerskæbner hygger sig til hverdag og fest. Omdrejningspunktet er den altid hjælpsomme vicevært.


    HVERDAGSBALLADER

    Sammenhængende film
    Støv på hjernen (1961)
    Det støver stadig (1962)
    Støv for alle pengene (1963)
    Passer passer piger (1965)

    Ligesom den første film i "støv"-serien er denne opfølger hævet et godt stykke over middel i den danske lystspils-samlebåndsproduktion i 60’erne. Med en charmerende og ukrukket historie fra hverdagen lægges der op til ærligt skuespil, og dén chance griber særligt Dirch Passer, der præsterer hjerteligt afdæmpet. "Det støver stadig" er præget af en usædvanlig dygtig timing, hvor scenerne rytmisk tager hinanden i en lind strøm af humoristisk raffinement.
     

    Spillet bærer filmen

    Viceværten Alf Thomsen er glad for sit arbejde blandt alle originalerne i en kønsløs københavneropgang. Han hjælper gerne med både det praktiske og mere uhåndgribelige, og der er ofte brug for begge dele. Det er i høj grad skuespillet, der bærer filmen.

     

    Lattergas bløder op

    Bedst er som nævnt Dirch Passer, men også Karl Stegger har fine scener af mere surmulende karakter. Ove Sprogøe er pragtfuld som den regelrette postmand, ligesom Bodil Udsen brænder igennem som surmopset husmor, der godt kan blødes op – om ikke andet så med lidt lattergas.

     

    Muligt at trække vejret

    Den vellykkede komediestil er smittende, og den gode historie fortælles helt uden hysteriske lagkagekomiske scener (næsten da, lidt overspil bliver der plads til.) Teknisk habil produktion, og så er vi i vid udstrækning fritaget for cirkusagtig underlægningsmusik – det er faktisk muligt at trække vejret.

     

    Pressen skrev...
    "Poul Bang har iscenesat uden ideer af nævneværdig art. Dirch Passer slås heroisk med sin varmemester og scorer nogle point, mens Bodil Udsen tager sig af den hjertevarme, bøffede skæmten. Henrik Wiehe har den tvivlsomme fornøjelse at agere Don Juan'en. Aldeles interesseløst" // "Når filmen ikke kan stå mål med sin forgænger, skyldes det i første række, at den ikke ejede den samme sødme og menneskelige humor som sin forgænger" samt "Løjer og sjov og ikke spor andet. Men det virker absolut forsonende, at man i hvert fald ikke ét sekund er faldet for at få os til at blive rørte eller sentimentale. På det punkt er det rene varer." * i Morten Piils Gyldendals Danske Filmguide.


    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026