Godless (2017)

Det begynder lovende i en serie-fortælling baseret på klassiske westerndyder og i en lydknap og billedskøn æstetik. "Godless" bygger i de første to episoder flot op og præsenterer et overbevisende scenografisk blik på 1880'ernes vilde vesten, men forfalder herfra mere og mere til både melodrama og overfortælling, hvilket stille og roligt kvæler herlighederne.

De gode, de onde og de samvittighedsløse

Miniserien, der er på syv timelange episoder, har de fleste western-klichéer med. Der er de gode, de onde og de virkelig samvittighedsløse, og det skorter ikke på hverken stjerneskuespillere eller lækre indpakninger. Kvinderne - heraf nogle hårdkogte, stærke, andre lesbisk flirtende med veninder med benefits, udgør en central drivkraft i serien, i det den centrale miniputby er befolket stort set udelukkende af kvinder efter en større mineulykke.

Bittersød hævn

Det helt store drive er det bittersøde hævn/had/kærlighedstema, hvor Jeff Daniels' enarmede superskurk Frank Griffin er på jagt efter Jack O'Connells Roy Goode. Gammel nag ruster aldrig, men Goode har fundet sig godt til rette blandt kvinderne i udkants-miniputland og er - i hvert fald ikke til at begynde med - klar på konfrontation.

Klister-amerikansk

Efter den nævnte fine start ærgrer det udtalt, at "Godless" forfalder til det klister-amerikanske. Det smitter af i alle facetter af fortællingen, så det ellers fine skuespil også synes inficeret. Melodramaet og dets efterhånden outrerede anvendelse af underlægningsmusik kommer snigende og tager styringen. Gudesmukt fotograferet af Steven Meizler