Balletten danser (1938)

Overraskende vellykket ballet-tematiseret drama-komedie, der kobler to strålende og charmerende præstationer af henholdsvis Ebbe Rode og Bodil Kjer - begge meget tidligt i karrieren. I det hele taget er "Balletten danser" forfriskende og i nogen henseender fornyende i dansk folkekomedie.

Et godt øje til hinanden

Ebbe Rodes maler Jørgen Frandsen bor i samme ejendom som den spirende balletdanserinde Else Møller. Snart bliver det klart, at de to vist har et godt øje til hinanden. Men der skal flere ind- og uviklinger til - og Den Kongelige Ballets skrå brædder - før kærlighed, dekoration og dans forhåbentlig kan blomstre.

Inspiration indefra

"Balletten danser" blev sceneinstruktøren og teatermaleren Svend Gades eneste spillefilm som instruktør, og man mærker tydligt, at inspirationen kommer indefra. Både i det herligt ironiske portræt af balletmesterens håbløst kortluntede temperament (formiddabelt spillet af en meget ung John Price), og i den håbefulde, unge teatermalers møde med en snobbet og bedrevidende teaterverden.

Fint nuanceret

Samtidig er forelskelsen mellem Jørgen og Else meget fint nuanceret i Rodes og Kjers endnu uspolerede spil. Det kommer fra hjertet og afstedkommer rigtigt fine scener af dyb indlevelse, trods de letbenede replikker og dén kontekst, de er skrevet i.

Dynamisk afvikling

God, dynamisk afvikling fra start til slut - og stort set fritaget for både filmmusik og fyldstof før henimod slutningen. Man havde ellers frygtet alenlange balletsekvenser. Når der endelig er handling fra balletten, er den faktisk interessant og giver et glimrende billede på 30'ernes Kongelige Teater.