Cutthroat Island (1995)

Finnen Renny Harlin rejste til Hollywood i raseri over, at man i Finland ikke kunne finde penge til hans film. Og i Guds eget land har han sandelig bevist – for såvel finner som danskere og amerikanere – at han har gode evner.

Action-ansigtsløftning
Med film som Die Hard 2 (1990) og Cliffhanger (1993) gav han Hollywood-actionfilmen en ansigtsløftning. Da Harlin lige siden drengeårene har været bidt af sørøvere, var det således en oplagt chance for ham at realisere sine drømme i en storfilm, da manuskriptet til "Cutthroat Island" havnede i hans hænder.

Hævntørst
I filmens begyndelse ser vi, hvordan den kække sørøverinde Morgan Adams (Geena Davis) far bliver dræbt af den koldblodige Dawg Brown (Frank Langella). Og selvom Dawg er Morgans onkel, er hendes mål nu at få hævn over ham.

Skattekort i hovedbunden
Morgans far bad Morgan om at rage håret af ham, og i hans hovedbund gemmer sig et kort, der viser vejen til historiens største skat. Men da anvisningerne står på latin, må Morgan og hendes sørøvervenner have fat i en latinkyndig, og en sådan finder de i den unge William Shaw (Matthew Modine), der alligevel står for at skulle sælges som hvid slave, da han har forsøgt at røve fra rige damer.

Søkamp til stregen
Nu er Shaw med i Morgans eventyr på havet, der både byder på voldsomme storme, blodige kampe og fortryllende skatte i det herrens år 1668. Morgans onde onkel vil selvsagt også have fingre i skatten, men det vil Morgan ikke finde sig i, så hun sørger for at give ham søkamp til stregen. Og den hvide slave har vist, at han har så mange kvaliteter, at han tilmed kan blive den stærke kvindes elsker om bord på "Morning Star".

Savner koncentration
Renny Harlin kommer ikke helt til bunds i sit forsøg på at genoplive sørøvereventyret. Ganske vist er "Cutthroat Island" teknisk meget veldrejet og æstetisk betagende, men historien savner en kraft og koncentration, der kunne bibringe livgivende spænding og originalitet.

Distance og selvironi
Heldigvis er historien skrevet med en vis distance og selvironi, der gør mange af scenerne udholdelige, fordi de hermed er knapt så vamle og stereotype.

Voldsom energi
Geena Davis spiller med en voldsom energi, mens Matthew Modine leverer en blandet præstation som den ikke helt så effektive hjælper. Superskurken spilles ganske godt af Frank Langella.

Patriotisk musik
John Debneys patriotiske underlægningsmusik tordner dræbende ud af alle højttalere under stort set hele filmen, dog ofte overdøvet af larmende, blodige nærkampe (der inkluderer utroligt mange overskårne kroppe).