Twilight of the Gods (1993)

    En operastjerne, som Morse beundrer, havner på intensiv med en kugle i kroppen. Alt sammen en fejl og en del af intriger på universitetet.


    MORSE SOM BEUNDRER

    Morse er tosset med opera. Det har ikke været nogen hemmelighed gennem tv-serien. Men i denne episode bliver hans operainteresse direkte sammenblandet med en mordsag, da han efterforsker drabet på en journalist.
     

    En operadiva sendt til tælling

    Journalisten arbejdede på en artikel om en af Oxford-universitetets høje herrer, og da Morse overværer universitets årlige procession, bliver han vidne til en skudepisode. Skuddet, der efter alt at dømme skulle have ramt professoren, rammer i stedet operadivaen Gwladys Probert, der er på besøg i Oxford for at give stor koncert i byen.

    Den store Wagner-stemme
    For Morse er Gwladys Probert den helt store Wagner-stemme, og opklaringsarbejdet bliver derfor dobbelt motiverende, selvom alle personlige oplysninger, der dukker op om operastjernen langt fra sætter hende i noget flatterende lys.
     

    Ringe biroller

    Episoden er bestemt ikke fra seriens godtepose, primært grundet rigtig mange pinligt dårligt spillede biroller, blandt andre netop operastjernen og alle hendes tjenestefolk.

    Fladt og uforløst
    Herudover savner man i episoden fundamental spænding, og dobbeltheden i opklaringsarbejdet omkring universitetsdekadence og operadiva med stjernenykker bliver en ret flad og uforløst oplevelse.
     

    Gielgud i fin birolle

    Dog er det sjovt at opleve John Gielgud i en fint spillet birolle, ligesom Lewis' møde med to tydeligt homoseksuelle mænd, der begge lægger op til ham, er rigtig fint og klassisk homofobisk spillet.



    Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1993, Storbritannien, Krimi, Drama, Inspector Morse, Musik, Homoseksuelt tema, 100 min.

    Dansk titel: Ragnarok
    Instr: Herbert Wise Prod: Chris Burt Manus: Julian Mitchell Baseret på: karakterer af Colin Dexter Foto: Colin Munn Klip: Trevor Waite Mus: Barrington Pheloung