Snushanerne (1936)

    To filmmanuskriptforfattere bliver skældt ud af direktøren for manglende inspiration. Snart befinder de sig midt i en smuglerring på Bornholm.


    1930'ER-FUT I FEJEMØGET

    Basse og Lasse-filmene:

    Kidnapped (1935)

    Week-end (1935)

    Snushanerne (1936)

     

    Den sidste af i alt tre filmfarcer, hvor Alice O'Fredericks og Lau Lauritzen – med middelmådig effekt – forsøgte at køre Ib Schønberg og Arthur Jensen i stilling som Danmarks nye duelige komikerduo. "Snushanerne" er mindst ligeså energisk som sine forgængere, og et kriminalplot med en bornholmsk smuglerring giver herlighederne ekstra kulør.

     

    Skældt i knæ

    Peter Basse (Ib Schønberg) og Lasse (Arthur Jensen) bliver udskældt i knæ af deres filmdirektør, fordi de længe ikke har leveret filmmanuskripter af høj kvalitet. Nu har de bare at præstere, ellers er det slut med karrieren! Ad forskellige omveje og forviklinger befinder parret sig snart på en motorbåd, der havner på Bornholm. Og her bliver de vidner til en smuglerring i aktion... og samtidig svært inspirerede.

     

    Lille Connie med hund

    Lille Connie (Connie Meiling) er sædvanen tro en vigtig brik i handlingen, denne gang som bornholmsk pige med en nuttet hund – og en rigtig, rigtig grimmer og ond stedfar (i et herligt gennemført usympatisk portræt af Kai Holm.)

     

    Bornholmske særpræg

    Der er røgede sild og andre bornholmske særpræg som berigende baggrund, ikke mindst har man forstået at udnytte klipperigdommen til de actionmættede scener med smuglerne i aktion. Her bemærkes i øvrigt en meget ung Poul Reichhardt som bad guy med tilnavnet "Flodhesten".

     

    Ingen overraskelse

    Det kommer ikke som nogen overraskelse, at O'Fredericks og Lauritzens iscenesættelse tangerer det overgearede. Det lå i tiden, og der kan bæres over med meget, når ellers 1930'er-charmen er intakt. Og det er den heldigvis det meste af tiden, komplet med kække sangnumre og skønne tidsbilleder.

     

    Fesen sidehistorie

    En fesen kærlighedssidehistorie, hvor Lau Lauritzens (evindelige) trussetyvstype scorer den henrivende Juliane (Carola Merrild) er et godt stykke ude i hampen. Så fungerer det både bedre, sjovere og mere oprigtigt, når Schønberg og Jensen folder sig ud sammen, selvom spillet ofte er lidt manieret.

     

    Tema i båndsløjfe

    Victor Cornelius' musikalske hovedtema kører nærmest i båndsløjfe gennem hele filmen – det er man nødt til at tage som en del af pakken.



    Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026