Return to the Blue Lagoon (1991)

Sammenhængende film:

The Blue Lagoon (1980)

Return to the Blue Lagoon (1991)

Ganske enkelt aparte ynkelig efterfølger til 1980-originalen, med helt nyt skuespillerhold og et plot, der skriger til himlen af mangel på situationsfornemmelse. "Return to the Blue Lagoon" lever udelukkende videre på forestillingen om, at to veldrejede teenagere med respektive velbølgende kroppe på en varm sydhavsø alene kan forme "en god historie".

Blebørn på øde ø

De er blebørn, da de strander på øen. Året er 1897, og pigens mor er med på den lille båd, der er på flugt fra et koleraramt sejlskib. En dreng uden forældre er med, og snart bliver moren syg og dør – heldigvis først, da børnene har vokset sig lidt større og kan klare sig selv i udkantsverdenen.

De gror og de gror...

De gror og gror, de små søde, og snart er de teenagere! Nu starter dramaet først for alvor, og ligesom i den første film er der fuld fokus på kønsmodningens spændinger – hér blot en del niveauer mere lattervækkende. Pigen får sin første blødning "dernede" og føler sig straks som en rigtig kvinde.

Jern på!

Drengen vågner med det største jern på ("Det gør jeg ofte nu, men jeg har lært, hvordan jeg får det til at gå væk!"), som han forklarer sin "søster". Snart er drifterne i kog, og måske kan de to smelte sammen... sådan for alvor? Kissemisseriet må dog vente lidt, for nu banker uventede gæster på, og kriserne står i kø.

Stærke farver

2'eren savner dén snert af sydhavscharme, som 1980'er-filmen trods alt besad. Helt ad helvede til går det dog med skuespillet, hvor særligt Milla Jovovich tangerer det rigtigt ubehjælpsomme. Læg dertil en sødladen fortællestil, der hylder de stærke farver og det medforklarende i både dialog og underlægningsmusik, og du har en familiefilm af den mere klæbrige slags.