Brødre (2015)

    Dokumentaristen Aslaug Holm har filmet sine to sønners opvækst i Norge gennem næsten 10 år.


    BARNDOM PERSPEKTIVERET

    + PLUS: ærlig | nærværende | troværdig | natur
    -MINUS: -

     

    "Brødre" er dokumentarfilmens svar på storfilmen Boyhood (2014) - og er på mange måder en langt mere ærlig, kærlig og vellykket film, selvom de to formater som helhed ikke kan sammenlignes.

    En dokumentarists drøm
    Dokumentaristen Aslaug Holm havde en drøm: Da hendes to sønner var omtrent 5 og 8 år gamle, begyndte hun at filme dem, og planen var at forme en historie om barndom og opvækst gennem de følgende år.

    Et projekt over 10 år
    Projektet voksede sig større og endte med at strække sig over næsten 10 år. Og en dekade med mor som fluen på væggen er ikke kun en dans på roser: Filmen formidler også hele pakken af frustration.

    Barndommen perspektiveret
    Først og fremmest er "Brødre" en ualmindelig smuk dokumentarfilm, der perspektiverer barndommen, tilværelsen og familielivet i en lyrisk,  men forenklet stil.

    Eksistentiel tematik
    Og Aslaug Holm er helt klar på sin rolle som både mor og dokumentarist, på drengenes bevidsthed om kameraets tilstedeværelse, og på filmens eksistentielle tematik.

    Barnlig umiddelbarhed
    Som dokumentation på opvækst og søskendekærlighed på godt og ondt fungerer "Brødre" meget overbevisende. Den barnlige umiddelbarhed indfanges kærligt og fuld af nærvær - og står knivskarpt i den flotte fotografering.

    Livets flygtighed
    Den norske natur inddrages som billeder på livets flygtighed, og lyddesignet er hér fint balanceret på naturens egne lyde. Ind imellem dukker blokke af underlægningsmusik op, men heldigvis bliver tonerne aldrig en dominerende faktor.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2015, Norge, Dokumentar, Coming of Age, Teenagere, Børn på film, 102 min.

    Dansk titel: Brødre (To brødre)
    Instr: Aslaug Holm Foto: Aslaug Holm, Kjell Vassdal Klip: Hilde Bjørnstad, Aslaug Holm, Anders Teigen Mus: John Erik Kaada
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation