Apollo 13 (1995)

Tematisk beslægtede film:
The Right Stuff (1983)
Apollo 13 (1995)

Instruktør Ron Howard har åbenbart ment, at verdens biografgængere savnede noget gedigen amerikansk rørstrømskhed, så de kunne tørre øjenkrogene og omfavne hinanden i smuk forening.

Klistret sødsuppe
I hvert fald bevæger "Apollo 13" sig ikke på noget tidspunkt ud over klistret sødsuppe, filmen når aldrig et regulært spændingsniveau – og har heraf meget svært ved at fastholde tilskueren.

Wonder Boys
Tom Hanks spiller en af USAs helt fantastiske Wonder Boys, astronauten Jim Lovell, med talrige udmærkelser og anbefalinger... og naturligvis med en sød lille kernefamilie. Efter Neil Armstrongs vellykkede færd til Månen følger en række raketopsendelser i årene efter, og nu er man nået til Apollo #13.

Alletiders rumtogt
Tom Hanks og hans to foretrukne kopiloter (Gary Sinise og Bill Paxton) bliver i første omgang vraget til denne ekspedition til fordel for et andet, åbenbart endnu mere kvalificeret hold. Men miraklet sker(!), og Hanks & co. kan alligevel pakke kufferten og kysse deres respektive henrivende, stolte og bekymrede koner på gensyn.

Nedtællingen kan begynde
Uheldigvis bliver Ken Mattingly (Sinise) vraget, og Jim må – meget mod sin vilje – tage Jack Swigert (Kevin Bacon) med i stedet. Nedtællingen kan begynde, og snart er Hanks og kollegerne på vej. Raketten holder kursen, og alt går godt de første par dage.

En hvid pind efter Månen
Men så sker der noget ubehageligt: Der går hul på en ilttank, og vores helte er pludselig i livsfare. Det værste er næsten, at de dygtige piloter nu må skyde en hvid pind efter en miniferie på Månen.

Småtudende ved radioen
På land sørger et hold veluddannede navigatører for, at Apollo 13 nok skal klare skærene. Selvom Jims kone ikke rigtigt tror på det og sidder småtudende hjemme i stuen med den direkte radioforbindelse tæt ved øret.

Ombytning af noder
Filmkomponisten James Horner ombytter mere end tydeligt noder fra alle sine tidligere scores. En tydelig tendens gennem hele hans karriere, og i "Apollo 13" er vi virkelig ude i en gang musikalsk genbrug uden nogen form for personlighed.

Rimelig præstation
Tom Hanks gør, hvad han kan, og dét kommer der en rimelig præstation ud af. Hans medpiloter har reelt kun meget små og kedelige roller. Det syntes både Oscar- og Golden Globe-komiteerne ikke, for de nominerede såvel Ed Harris som Kathleen Quinlan til en statuette for bedste birolle!

Vammelt
Det værste ved filmen er den "rørende" forbindelse mellem Jim til vejrs og konen på Jorden. Det slår alle rekorder i vammelhed. Da Jim sidder i raketten under nedtællingen, taber konen vielsesringen i afløbet hjemme på badeværelset, og det kan man jo frygte er af symbolsk betydning! Heldigvis blev Ron Howard mere klar i hjernen igen året efter med thrilleren Ransom (1996) med Mel Gibson og Gary Sinise i de ledende roller.