The Color Purple (1985)

"The Color Purple" er en af Steven Spielbergs mere indadvendte film. Den har en kompliceret handling og nogle komplekse personer. Og Spielberg beviser, at han også mestrer denne filmtype – i hvert fald, hvad angår teknik, skuespil og fortællestruktur.

11 Oscar-nomineringer
Filmen modtog ikke færre end 11 Oscar-nomineringer i 1985, heriblandt for bedste film, manuskript, fotografering, musik, kostumer, makeup og skuespillerpræstationer (Goldberg, Avery og Winfrey).

Vammel drejning
Problemet med filmen er, at Spielberg efter ca. halvanden time lader historien tage en meget vammel, amerikansk-outreret drejning, der på ingen måder matcher de smukke billeder.

Tabt på gulvet
Efter i de første halvanden time at have siddet opslugt og spændt på, hvorledes alle personerne skal udvikle sig, går luften af ballonen, og det hele bliver tabt på gulvet i den sidste time.

Usandsynligt
En tragedie var bestemt ventet – det for filmen mest sandsynlige udfald, men i stedet sker det absolut usandsynlige, at alt pludselig går godt og retfærdigt...
 

En sadistisk landmand

I en ung alder bliver Celie (Whoopi Goldberg) i 1909 tvunget til at gifte sig med den sadistiske farmer Albert (Danny Glover). Albert adskiller Celie fra søsteren Nettie (Akosua Busia), den eneste i verden, der reelt holder af hende.

Oprør!
Som 14-årig fik Celie taget to spædbørn fra sig af sin far, og dét kommer hun sig aldrig over. Albert vil ikke lade Celie få brevene fra søsteren, der rejser rundt på safari i Afrika, men med hjælp fra Alberts elskerinde, den berømte sangerinde og entertainer Shug Avery (Margaret Avery), finder Celie alle brevene fra søsteren under et gulvbræt. Dét får hende til at stejle, og pludselig gør hun oprør mod sin mand.

Ond og ligeglad

Det er svært at tåle Whoopi Goldbergs spillestil, selvom dette er hendes debutrolle og samtidig blandt karrierens mest seriøse roller. Danny Glover har ikke nogen særligt stor rolle – vi skal bare have et indtryk af, at han er ond og ligeglad med sin kone. Filmens absolut største præstation leveres af Oprah Winfrey i rollen som Sofia. Smuk og følelsesfuldt.

Uudholdelig gospel
Margaret Avery som sangerinden Shug er meget sympatisk, men voldsomt sukkersød. De sange, hun synger, er desuden særdeles uudholdelige, især når hun giver den hele armen i et gospeloptog.

Flot teknik
Den originale underlægningsmusik af Quincy Jones er anonym, men stedvis tiltrækkende. fotografering og klipning er overbevisende med et hav af pragtfulde naturbilleder og perfekte tekniske detaljer. "The Color Purple" opleves som mindst en halv time for lang.