Coneheads (1993)

    En lille familie fra det ydre rum med sjovt formede hoveder får problemer med integrationen, da den strander på Jorden.


    APARTE GUMMIHOVEDER

    + PLUS: -
    -MINUS: plat humor | dårlig timing | (over)spil

     

    Mærkelige, aparte forestillinger af gummihøveder fra det ydre rum - eller af ukendte befolkningsgrupper på Jorden - har alle dage fascineret skuespilleren Dan Aykroyd.

    Fejlankomst til Jorden
    I "Coneheads" spiller han den remulakianske (dén planet, han kommer fra) pilot Beldar, der sammen med sin kone Prymaat ved en fejl havner på Jorden. Nu gælder det om at indrette sig under jordiske forhold uden at vække for megen opmærksomhed. Men det er svært, når ens hoved har form som en kegle, hvilket vil sige, at det cirka rager tredive centimeter længere i vejret end et almindeligt menneskehoved.

    Bundnaive mennesker
    Men det bliver noget nemmere af, at alle mennesker omkring dem er bund-naive og overhovedet ikke undrer sig. Beldar slår sig ned som taxi-chauffør og senere som kørelærer. Da Prymaat viser sig at være med cone (barn), beslutter parret at slå sig ned i eget hus. Sociallivet med naboerne skal også passes.
     

    Udelukkende problemer

    Datteren vokser hurtigt, og familien gennemlever de sædvanlige problemer, der opstår, når man har teenage-døtre i huset. En tyk Balle-Brian forelsker sig hovedkulds i den temmeligt menneske-lignende datter (det er kun hovedet, der ikke ligner et menneskes), men dermed følger kun problemer.

    Jordiske problemer
    Der er imidlertid også andre problemer, der skal tackles i den lille conehead-familie. Et par jakkesætsklædte politimænd er ude efter deres hoveder og forsøger, bl.a. forklædt som Jehovas Vidner, at komme ind på livet af familien for at samle bevismateriale. I sidste øjeblik bliver conehovederne reddet af en rumskib fra Remulakian, men kun for at støde ind i nye problemer.

    Billige kneb
    Instruktør Steve Barron bruger kun billige kneb i denne ret så gennemført tåbelige science-fiction-komedie. De fleste special effects er nogenlunde udført, men svaghederne kommer til udtryk i den tekniske timing og i skuespillet.

     

    Uvedkommende fortalt

    Historien bliver fortalt på en særdeles uvedkommende måde. Det er meningen, at den stadigt stigende strøm af vittigheder skal bære hele filmen, men det går fuldstændig i vasken. To, måske tre vittigheder er morsomme, men herudover ophører "genialiteten" brat.

    Skalperet kineser?
    Dan Aykroyd er ikke god i rollen som sig selv udstyret med et sjovt formet hoved. Han laller rundt i bestemte baner og ligner en, der har skidt i bukserne, mens han udstøder lyde, der mest af alt minder om en kineser, der er ved at blive skalperet. Kun for indædte Dan Aykroyd-fans.



    Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021