Fahrenheit 451 (1966)

François Truffauts filmatisering af romanforfatteren Ray Bradburys fremtidsbillede i "Fahrenheit 451" er både absurd og frastødende, men også vedkommende og originalt. Menneskene er skøre og utilregnelige, så hvem ved, hvad de pludselig finder på...

Alternativ brandmand
I "Fahrenheit 451" (temperaturen, hvorved bl.a. bøger brænder) befinder vi os et godt stykke ude i fremtiden (måske nogenlunde i 1990-erne, da filmen er fra 1966). Hér er en brandmand ikke længere én, der slukker brande og redder katte ned fra høje træer.

Bøger skal brændes!

En brandmand har til opgave at brænde alle bøger, for i dette fremtidssamfund er bøger helt forbudt. Myndighederne mener nemlig, at skønlitterære bøger er skadelige, da de ikke indeholder noget sandt, mens faglitterære bøger bør brændes, så folk ikke skal blive unødigt skræmt, fx af hvordan rygning kan give lungekræft.
 

Masser af teknisk gear

Guy Montag (Oskar Werner) er en sådan "brandmand", og han er tilsyneladende godt tilfreds med sit arbejde. Han bor sammen med sin yndige kone Linda (Julie Christie), der mest af alt går op i tv og storskærme på væggene hjemme i stuen.

En forfremmelse i vente

Montag står til at blive forfremmet på jobbet, og i dén forbindelse vil Linda gerne have en ekstra storskærm. Men da Montag møder den friske og kultiverede Clarisse (også Julie Christie), begynder hans holdninger til bogbrænderiet så småt at ændre sig. Han begynder selv at smugle bøger hjem for at læse i dem.

Spændende og motiverende

François Truffaut instruerer med en veludviklet sans for æstetik. Filmen fungerer upåklageligt, og historien udvikler sig hele tiden i en spændende og motiverende retning. Desværre er der for mange sekvenser, der bliver kørt helt ud i ekstremerne, fx kan en pointe blive gentaget flere gange, som om tilskuerne var tungnemme.

Glimrende spil

Skuespillet er glimrende, i særlig grad spiller Oskar Werner suverænt. Nicolas Roeg, der siden selv har markeret sig som instruktør, har givet filmen et delikat fotografisk særpræg, og den markante filmkomponist Bernard Herrmann har skrevet nogle gode og humoristiske temaer, der sætter mange af scenerne lidt i perspektiv.