Full Metal Jacket (1987)

Direkte, barskt, ucensureret og særdeles troværdigt kaster mesterinstruktøren Stanley Kubrick sine tilskuere rundt i et univers, hvor krig, ødelæggelse, drab, blod og våben er det allervigtigste for en lang række unge soldater.

Banal historie
Men ligeså troværdig, filmen er i sin ucensurerede stil, ligeså banal og klassisk er den i sin historie: Den sadistiske sergent Gunnery Hartman (R. Lee Ermey) nyder i fulde drag at skulle oplære en hel hær af unge mænd til at blive effektive dræbermaskiner, klar til at blive sendt til Vietnam i fædrelandets tjeneste.

Sergenten bestemmer
Han lægger ikke skjul på, hvilke uduelige fnatmider og elendige hundehoveder, de er alle sammen, og at det er ham, der bestemmer alt. Det er hårdt slid, især psykisk, men sandelig også fysisk, og efter denne tortur havner de fleste i krigen, hvis de da ikke i mellemtiden er blevet fuldstændigt sindssyge under Hartmans behandling...

At skyde, før man tænker
I Vietnam lærer de at skyde, før de tænker, og mange bliver selv skudt, inden de overhovedet når at tænke på at skyde. Det er et iskoldt blodbad, og det er netop i disse skildringer af det totalt absurde, væmmelige og umenneskelige, at Stanley Kubrick med sin direkte og ucensurerede stil trækker kortene hjem i "Full Metal Jacket".

Lange sekvenser
Filmens åbningssekvens er et tragikomisk sceneri fra kasernen i USA, hvor sergenten går rundt og råber og skriger for at være sikker på, at alle ved, det er ham, der bestemmer. Det er en meget lang sekvens – Kubrick bruger i det hele taget temmelig lange sekvenser i denne film. På dén måde kommer vi i dybden i det blodige univers, men der blottes også flere svagheder på denne måde.

Vietnamklichéer
For vi begynder så småt at indse, at "Full Metal Jacket" ikke er Kubricks bedste film, når de klassiske Vietnamfilm-klichéer begynder at dukke op. Larmende krigsscenarier med masser af blod, ild, sved og tårer, angst, håb og råb toner frem på den besynderligt amerikansk-patriotiske måde, der kendetegner de fleste (langt dårligere) Vietnam-krigsfilm.

Sadistisk svin

Skuespillet er også til en vis grad præget af klichéer, men der er visse præstationer, der skiller sig ud fra mængden, blandt andre Lee Ermeys sadistiske svin af en sergent og Vincent D'Onofrios uforglemmelige "forvandling" i rollen som menig Gomer Pyle. Rystende er "Full Metal Jacket" for det meste, men det er glemt efter slutningen.