Interview with the Vampire: The Vampire Chronicles (1994)

Hvis en film havde en gearkasse, ville denne vampyrsaga have mindst tre overgear. Det bliver i hvert fald hurtigt et problem, at instruktør Neil Jordan ikke skifter roligt og kontrolleret mellem gearene, for resultatet bliver en rodet og overdramatisk oplevelse ved næsten konstant 6250 omdrejninger i minuttet.

Visuelt stærk
Visuelt står filmen særdeles stærkt, og det er utvivlsomt dét, den vil blive husket på. De scenografisk uhyggeligt flotte scener, kombineret med Elliot Goldenthals svulstigt spændende musik, er en rigtig vampyrfilm værdig, men formidlingen af historien halter desværre gevaldigt bagefter.

Banal action
Vi havner relativt hurtigt i en banal actionverden, hvor vampyrerne degraderes til ligegyldige skurke, der nærmest forekommer ufrivilligt komiske i stedet for skræmmende. Dét er alt andet end en rigtig vampyrfilm værdig.

Kan ikke reddes
Tom Cruise og Brad Pitt forsøger hele tiden at overgå hinanden i røde øjne, hvæs og krads med lange negle, men lige lidt hjælper det, når først filmen har bevæget sig ind på actionsidesporet, hvorfra den umuligt kan reddes.

Lange tilbageblik

Historien fortælles i lange tilbageblik. I nutiden interviewes en vampyr – og hans oplevelser i et særpræget univers, ukendt for de fleste almindeligt dødelige, kan nu begynde.