Every Which Way but Loose (1978)

    En mekaniker slår en proper næve og erobrer også kærligheden.


    ALTERNATIV UNDERHOLDNING

    Sammenhængende film:

    Every Which Way but Loose (1978)
    Any Which Way You Can (1980)

    Denne sære komedie markerede en ny og anderledes type film for western- og krimifilmhelten Clint Eastwood: Sjov, spas og masser af temmelig indholdsløst ingenting, men til gengæld sprød og frisk underholdning.

    Med de bare næver
    Clint Eastwood er som Philo Beddoe en helt anden type helt, end vi er vant til at se ham gestalte: Han er en ganske almindelig lastbilschauffør, der supplerer indkomsten ved at slås med de bare næver – omgivet af ivrige tilskuere.

    Kvinde- og orangutangtække
    Men når det gælder kvinder – og kæle-orangutangen Clyde – kommer den sande helt frem i Philo. Han kan godt lide kvinder, og når han finder et eksemplar, han gerne vil se nærmere på, hvilket han bl.a. gør i countrysangerinden Lynne Halsey-Taylor, behandler han hende med respekt og omsorg. Forstået sådan, at når det viser sig, at kvinden har problemer, så tager Philo affære og giver ikke op.

    Velplacerede knytnæver
    Hvad der kommer i vejen af bøvede politifolk og hjernedøde motorcykelbanditter, fejer Philo til gulvet med et par velplacerede knytnæver, hvorefter han kan fortsætte sin vej gennem det mildest talt tynde manuskript.

    Mærkeligt forventningsfuld
    Det kan lyde som om, filmen er plat, latterlig og spild af tid, men sådan behøver det ikke at være. Der er en vis strålende, opløftende og særdeles livgivende humor i historien, der gør tilskueren "mærkeligt forventningsfuld".

    Veloplagt Eastwood
    Orangutangen Clyde har en ikke ubetydelig andel i disse løjer, men det er en veloplagt Clint Eastwood og en række fint supplerende birolle-skuespillere, der i særlig grad hæver niveauet. Geoffrey Lewis er som altid vidunderlig, Sondra Locke udgør en effektiv snob, og Ruth Gordon har en typisk skæv birolle som Philos gamle mor.

    Noget at klappe ad
    Trods den overfladiske historie og en hel række klippe-fadæser, kan man se frem til meget at klappe i hænderne ad undervejs. Der er dog endnu mere at klappe ad i efterfølgeren, "Any Which Way You Can".



    Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024