Jaws (1975)

    I et forsøg på at gøre det af med en hærgende dræberhaj kommer tre mænd i uhyggelig nærkontakt med kræet.


    GUMMIHAJEN GÅR TIL ANGREB

    Sammenhængende film:

    Jaws (1975)

    Jaws 2 (1978)

    Jaws 3-D (1983)

    Jaws: The Revenge (1987)

     

    Se hellere:
    Open Water (2003)

    "Jaws" er en skuffende film, der kun meget sjældent byder på regulær spænding og snarere kommer til at virke ypperligt ufrivilligt komisk. Det er ellers med store forventninger, de fleste vil sætte sig til rette i førstegangsoplevelsen med denne film. Dette var nemlig bl.a. den første film, der oversteg $100.000.000 i indtægter – publikum elskede den... også i samtiden.

    Uengageret fortalt
    Forfatteren til romanforlægget, Peter Benchley, er selv manuskriptforfatter, men historien bliver fortalt på en underligt uengageret måde – den er tynd og som sagt komisk funderet.
     

    Splittet ad af dræberhaj

    Roy Scheider spiller politichefen Martin Brody i en mindre by i USA, der er mest kendt for sine dejlige badestrande. En dag bliver en pige splittet ad af en hvid dræberhaj, der har fundet vej ind på lavt vand til menneskemasserne.

    Selvsikker sømand
    Det kræver dog endnu et offer, før Brody går i aktion. Han tilkalder en hajekspert og forbyder al badning på strandene. Den selvsikre sømand Quint (Robert Shaw) tilbyder at fange og dræbe hajen mod $10.000 i betaling, og efter en del forhandling frem og tilbage indgår byen en aftale med ham.

     

    Hajen på krogen

    Politichefen og hajeksperten tager med som de eneste besætningsmedlemmer om bord på Quints ret lille båd. Efter kort tid til søs får de hajen på krogen og driver lidt gæk med den, inden den skal sprænges i luften.

    En eventyrfilm
    "Jaws" er på mange måder en "historisk" film, men den mangler selv en god historie. Det ville være helt ved siden af at kalde den en gyserfilm, for der opnås højst tre gange en lille smule "rædselseffekt". Actionfilm er "Jaws" heller ikke. Det bedste kompromis er genrebetegnelsen eventyrfilm.



    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1975, USA, Eventyr, Thriller, Dyr på film, Skibe på film, Gyser, Børn på film, Teenagere, 120 min.

    Dansk titel: Dødens gab
    Instr: Steven Spielberg Prod: Richard D. Zanuck, David Brown Manus: Peter Benchley, Carl Gottlieb, Howard Sackler Baseret på: roman af Peter Benchley Foto: Bill Butler Klip: Verna Fields Mus: John Williams
    Priser
    • AAN - Bedste film
    • AA - Bedste klipning
    • AA - Bedste musik
    • AA - Bedste lyd
    • GG - Bedste musik
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste instruktør