Moonstruck (1987)
En kvinde finder en endelig en mand efter længere tid med kedsomhed. Men pludselig byder flere sig til!
VAMMEL FAMILIEIDYL
Et rigtigt gruopvækkende eksempel på, hvorledes amerikanerne eeelsker deres egen (supervammelt gestaltede) familieidyl. Så meget elsker de den, at når den på vammel og uopfindsom vis indspilles som film, så giver de den tre Oscars og nominerer den til yderligere tre...
Falder til jorden
Historien i "Moonstruck" skal forestille at være humoristisk, men den falder fuldstændig til jorden. I hovedrollen som Loretta Castorini ses den sydlandsk udseende sangerinde Cheryl Sarkisian med det fikse kunstnernavn "Cher".
Et småkedeligt liv
Hun lever et småkedeligt liv uden mand. Men så en dag byder den noble herre Johnny Cammareri (Danny Aiello) sig til hos hende, og hun er solgt. Straks efter rejser Ronny af sted til sin mors dødsleje. Imens skal Loretta opsøge Johnnys noget yngre bror Ronny (Nicolas Cage).
Tager hende på skibsbrikskanten
Johnny vil gerne slå en streg over de mange års kulde, der har været imellem ham og broren. Men Loretta har svært ved at komme i kontakt med Ronny, indtil han opdager, at hun vist egentlig er "megasexet" – og tager hende på skibsbrikskanten!
Flad og plat humor
Som det kan fornemmes, så er der masser af klichéer i John Patrick Shanleys Oscarbelønnede suppemansuskript. Men humoren er for flad, for plat, for forudsigelig, for dum. "Cher" vandt også en Oscar for sin slikkede, sukrede, vamle og klistrede præstation. Dukket, kunstigt og med en meget utroværdig accent fører hun sig frem med de überbemalede læber helt i front.
En anelse gods
Nicolas Cage er fin nok. Der er en anelse gods i hans rolle. Vincent Gardenia og Danny Aiello spiller passabelt, mens Olympia Dukakis folder sig halvhjertet ud som bekymret mor og kone (hun fik for øvrigt også en Oscar).
Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1987, USA, Romantik, Komedie, Drama, 96 min.
Dansk titel: Lunefulde måne- Cher (Loretta Castorini)
- Nicolas Cage (Ronny Cammareri)
- Vincent Gardenia (Cosmo Castorini)
- Olympia Dukakis (Rose Castorini)
- Danny Aiello (Johnny Cammareri)
- John Mahoney (Perry)
- Robin Bartlett (Barbara)
- Cynthia Dale (Sheila)
- Amy Aquino (Bonnie)
- Feodor Chaliapin Jr. (Old Man)
- Leonardo Cimino (Felix)
- Louis Di Bianco (Jimmy)
- Catherine Scorsese (Bakery Customer)
- Joe Grifasi (Shy Waiter)
- Charles Scorsese (Bakery Customer)
- Curt Hayward (Opera Patron)
- Robert Weil (Bobo)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste film
- AA - Bedste skuespillerinde (Cher)
- AAN - Bedste birolle skuespiller (Gardenia)
- AA - Bedste birolle skuespillerinde (Dukakis)
- AAN - Bedste instruktør
- AA - Bedste originale manuskript
- BERLIN - Sølvbjørn, Bedste instruktør
- BERLIN-N - Guldbjørn-nominering
- GG - Bedste skuespiller (Cher)
- GG - Bedste birolleskuespiller (Dukakisgg-)
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste skuespiller (Cage)
- GG-N - Bedste manuskript