The River (1984)

Amerikanerne elsker at fabrikere film om hårdtarbejdende familier, hvor særligt far og søn hjælpes ad, og hvor datteren kan hjælpe med de lidt mindre fysisk krævende ting. "The River" er netop en sådan film, og den indeholder ikke meget stof til eftertanke, med mindre, man ligefrem finder disse temaer tiltrækkende.

Delikat anslag
Filmens anslag er meget delikat: Et kvarters opslugende møde med vand i form af regnen, der siler ned i tykke stråler. Floden, der går over sine breder. Der skal gå næsten ti minutter, før filmens første dialog bryder de silende lyde.

Oversvømmelse truer
Ordvekslingen kommer i forbindelse med, at vi ser familien Garvey kæmpe imod vandmasserne, der truer med at oversvømme deres jord. Men det lykkes ikke, og de må flygte midlertidigt fra deres gård.
 

Svær hverdag

Oversvømmelsen har imidlertid ødelagt så meget, at det synes svært at vende tilbage til en hverdag som landmand og endnu værre – en tilværelse som landmandsfrue.

Skumle planer

En rig herre i landsbyen har skumle planer om at oversvømme et kæmpe område efter at have købt bl.a. Garveys jord, så han kan tjene penge på et projekt. De fleste andre landmænd har allerede solgt, men Garvey nægter. Den eneste måde, man kan få ham væk fra gården på er i en kiste!

Determineret landmand
Resten af filmen ser vi vores determinerede landmand som ene mand mod majoriteten, og han giver aldrig op. Han tager et arbejde (som han fusker sig til) som svejser i byen, hvor der overnattes i barakker, langt væk fra fra den henrivende kone og de yndige børn.
 

Familieidyl i vasken

Heldigvis(!) sender en overenskomst ham hjem til gården igen, så han kan være noget for sin familie. Men... en ny oversvømmelse står for døren, og denne gang er familieidyllen lige ved at gå i vasken!

Fugtige totalbilleder
Der ledes forgæves efter inspiration i historien. Til gengæld er der meget godt at hente i Vilmos Zsigmonds Oscarnominerede fotografering.
Flotte, fugtige totalbilleder af både stilhed før storm og uvejrets kerne. Klart filmens stærkeste side. For musikken modtog John Williams ligeledes en Oscarnominering, dog svært at finde overstrømmende roser til dén standardmusik.

Vekslende spil
Sissy Spacek blev også nomineret for sit kærlige spil, men hun spiller ikke nær godt nok til dén ære. Mel Gibson er ikke fremragende, men han er med til at højne niveauet noget. Scott Glenn er helt fin som spekulanten, mens børnene er ret tvivlsomt spillende. Hvordan kan de dog blive ved med at hælde dén slags vamlere ud af ærmet i Hollywood, som om det var et stærkt forsømt kapitel i filmens historie?

Ingen overraskelser
Nogle gange lykkes det ganske vist Hollywood at skabe noget godt og anderledes ud af dette kendte tema, men det gør det så sandelig ikke i "The River", hvor vi heller ikke spares for klichéen, at børnene bliver sendt ud for at fodre høns, når mor og far endelig skal dikkedikke på skibsbriksen – eller skændes med hævet tonefald.