This Boy's Life (1993)

Michael Caton-Jones' drama "This Boy's Life" nåede aldrig de danske biografer, da den var blevet modtaget med begrænset begejstring i sit hjemland, men det var måske nok alligevel en underdrivelse kun at sende filmen ud på video, da det er et både vedkommende, flot og velspillet drama. Samtidig vil ægte fans nyde Leonardo DiCaprio i en af hans tidligere roller.

En langt fra problemfri dreng
Det er den udadtil pæne, men indadtil langt fra problemfri dreng Toby Wolffs (DiCaprio) livshistorie, vi får fortalt. Filmen bygger på forfatteren Tobias Wolffs selvbiografi af samme navn.

Stikker af fra det hele
Toby bor i 1950'ernes USA med sin mor Caroline (Ellen Barkin) i en lejlighed, og han kommer let til at kede sig. Moren er også dødtræt af sin ensidige tilværelse, og en dag stikker hun og Toby af fra det hele – bare sådan uden videre. Men det nye sted har en dårlig indflydelse på Toby, og han kommer sammen med venner, der leder ham ud i småkriminalitet.

Ingen positiv indflydelse

Caroline møder nu manden i sit liv, tror hun: Den elegante Dwight (Robert De Niro), og han kommer til at få stor indflydelse på både Carolines og Tobys tilværelser. Men det er ikke nogen positiv indflydelse.

En sadistisk skiderik
Dwight er nemlig en sadistisk skiderik, der slet ikke forstår sig på hverken kærlighed eller følelser, og han misforstår Carolines bøn om, at Toby kan blive et mere fornuftigt ungt menneske.

Tilværelsen smuldrer

Dwight tager fat i Toby, sådan som han i hvert fald ikke burde gøre det, og endnu engang synes familien Wolffs tilværelse at smuldre. Midt i alle rædslerne møder Toby den første intellektuelle ven i sit liv Arthur Gayle (Jonah Blechman), og Toby forstår nu ind imellem, som hans mor også hele tiden opfordrer ham til, at fremhæve de lyse sider i tilværelsen.

Betagende, stærke scener
Filmen indeholder betagende og stærke scener, hvor følelserne lyser ud af skuespillerne. Leonardo DiCaprio har en voldsom udstråling, overvældende intens: Hvor var han ægte i sine tidliger roller. Og de ubehagelige strømninger sørger Robert De Niro på rutineret vis for.

Der springes for meget i tid
Problematisk bliver det imidlertid, at filmen springer for meget i tid, og efterhånden mister fortællingen en hel del af sin intensitet ved at blive hevet og flået i konstant. Banaliteten sniger sig ind og lægger sig som en dis over fortællingen.

Delikat fotograferet

David Watkins delikate fotografering sørger for, at filmoplevelsen bliver endnu mere intens. Der veksles fint imellem det absurde, det uudholdelige og det lykkelige i en teenagedrengs omtumlede tilværelse.