Toy Story (1995)

    Når de møgirriterende børn har forladt deres legetøj, lever plastik og træ deres helt egen tilværelse.


    TEKNISK FLOT UNDERHOLDNING

    Sammenhængende film:
    Toy Story (1995)
    Toy Story 2 (1999)

    Selv voksne må overgive sig til "Toy Story"s legetøjsunivers, for dybt i de fleste har vel ligget en drøm om, at legetøjet en dag blev levende, så man kunne tale med det. Det er netop, hvad der sker i denne utroligt (børne)venlige Disney-produktion. Hele filmen er animeret, så selv menneskene er "uægte", men dét ædes gerne råt.

    Legetøjsstrategier
    Når møgungen har forladt sit værelse, samles legetøjet for at diskutere strategier. I særlig grad, når drengen skal have fødselsdags- og julegaver. Det er nemlig en stor og væmmelig dag. For alle frygter, at drengen skal få et nyt stykke legetøj, som vil overtage rollen som yndling.
     

    En plasticrummand

    Dette sker netop en dag – til stor fortrydelse for det tidligere stykke yndlingslegetøj Woody. Drengen har fået en plasticrummand, som selvfølgelig er vældig hot. Woody gør flere ihærdige forsøg på at skaffe rumfiguren af vejen, men hele tiden er det Woody, der ender i suppedasen.

    Et legetøjsvenskab
    Men da de to havner i en større krise sammen, starter et varmt venskab, så Woody er der til at støtte rumfiguren mentalt, da den finder ud af, at den ikke er en rigtig rummand. Da de to er kommet væk hjemmefra og i stedet havnet hos drengens ondskabsfulde nabo, er det sin sag at finde tilbage, og denne aktion er yderst underholdende skildret.

    Computeranimeret sjæl
    "Toy Story" er ganske vist noget moderne og upersonlig i sin stil, men den går alligevel rent ind, for der kan ikke løbes fra, at legetøjsstykkerne har fået deres egen computeranimerede sjæl, og dem kommer man alligevel til at holde af. Teknikken er forrygende, men filmen vinder først og fremmest på sin hjertelige historie.



    Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025