Barton Fink (1991)

Brødrene Coen viser med "Barton Fink" endnu engang prøver på deres noget særpægede filmkunst. Hvad, der starter som en meget fængende komedie, kammer dog pludselig over i en bizar og absurd verden, hvor kun inkarnerede Coen-fans bliver henrykte.

Et bedaget hotel
Manuskriptforfatteren Barton Fink (John Turturro) drager til Hollywood med en gigantisk succes i bagagen. I Hollywood indlogeres han og skrivemaskinen på et noget bedaget hotel. Her er det så meningen, at han skal skrive filmmanuskripter i flæng – til at begynde med et simpelt manuskript til en film om brydning.

Tapetet falder ned fra væggene
Men ligeså snart, Barton sætter sig ved tasterne, er der op til flere ting i det mystiske hotel, der henleder hans opmærksomhed fra skriveriet. En stortudende nabo, tapet, der falder ned fra væggene, fulgt af dryppende klister.

Inspirationen udebliver

Barton Fink kan slet ikke genfinde den gamle inspiration, og da slet ikke efter, at han har mødt naboen Charlie Meadows (John Goodman), der hurtigt skal blive hans bedste og eneste kammerat i det hollywood’ske.

En sær eksistens
Charlie Meadows er en sær eksistens, der hjælper Barton Fink ud af en voldsom knibe – den knibe, der bliver begyndelsen til filmens absurde side. Herefter forbliver "Barton Fink" en film ude af balance.

Stil- og genreskift
Skuespillet er af særdeles høj klasse. Både John Turturro som den famlende forfatter og John Goodman som den mystiske nabokammerat er helt uforglemmelige. Med lidt tid til at sunde sig ovenpå et par timer i selskab med filmens ubegribelige stil- og genreskift, kan man godt så småt anerkende Coen-brødrenes idé.