Styrmand Karlsen (1958)

Der er fest og farver for alle lystspilspengene i denne generelt over-middel-oplevelse fra instruktør Annelise Reenberg.
 

Umiddelbare kvaliteter

For ingen tvivl om, at "Styrmand Karlsen" har mange umiddelbare kvaliteter, som ret mange andre danske lystspil savner: Her er både habilt skuespil og historie, og det er vel en ret primær forudsætning for, at en film kan være underholdende.

Rigeligt med underholdning
Underholdning er der da også rigelig af: Da kaptajnen Vilhelm Hamme (Johannes Meyer) bliver bedt om at samle en besætning til sit skib, der skal sejle mod syd, er det oplagt at vælge alle dem, vi har lært at kende i filmens indledning.

Ivrige sømænd
Der er førstestyrmanden Knud Karlsen (Frits Helmuth), der netop har fået en trist nyhed fra sin kæreste. Kokken Valdemar Bøgelund (Dirch Passer i en skønt afdæmpet rolle), matrosen Ole Olsen (Ove Sprogøe), rederens selvsikre søn Robert Lemborg (Ebbe Langberg) og en hel flok af supplerende ivrige sømænd.

Fyld og hysteri

Ombord udvikler dramatikken sig for hvert minut, kulminerende i filmens overskruede klimaks, hvor der udbryder brand. Der er generelt for meget fyld og hysteri gennem hele filmen. Farvestrålende sydhavs-indslag on location er meget alternativt for dansk film i 1958, men de bidrager ikke med ret meget eventyr.

Overlang
Det største problem ved "Styrmand Karlsen" er, at den er ganske markant overlang (130 minutter!). For ellers er der både morskab og charme at hente – i en herligt glad film, som har Karl Stegger som spørdt sort indfødt(!) med et meget delikat engelsk.