Artificial Intelligence: AI (2001)

Det er ganske vist: Steven Spielbergs "Artificial Intelligence: AI" er ikke Stanley Kubrick værdig. Kubrick rodede igennem dekader med et projekt baseret på en novelle af Brian Aldiss, og Kubrick og Spielberg havde en aftale om, at de skulle skabe filmen sammen. Da Kubrick døde i 1999, blev Spielberg af Kubricks enke opfordret til at gå i gang, og sådan blev det. I dag kan man således opleve Spielbergs fortolkning af novellen, og det er unægteligt en noget anderledes oplevelse, end hvis Kubrick havde levet til at realisere filmen.

En drengerobot
Et ægtepar er tæt ved at miste deres søn, men moderne teknologi giver dem en mulighed, de har svært ved at modstå: En drengerobot bliver fremstillet, et meget avanceret eksemplar, der kan kodes til at lære og nære menneskelige følelser. Robotten er så livagtig, at forældrene knytter nære bånd til den, men grumme robotmodstandere står i kø for at eliminere alle robotter, så drengerobotten risikerer at måtte klare sig selv blandt sine egne på bedste vis.

Amerikansk familiesyn
"AI" er kendetegnet af Spielbergs karakteristisk amerikanske syn på familien og den nære kontakt til det venligtsindede fremmede. Vi så det i knap så slemme udgaver i hhv. E.T. (1982) og Close Encounters of the Third Kind (1977). Knus, kram, I love you, en tåre på kinden og masser af John Williams-filmmusik - så kender vi Steven Spielberg igen!

Mislykket humor-forsøg
"AI" er en meget lang og ikke videre imponerende saga fra en kvalm og fortænkt fremtidsverden. Spielberg forsøger uden det store held at føje humor til Hollywood-robotterne og deres omgivelser. Haley Joel Osmont spiller flot i den krævende hovedrolle, mens Jude Law drukner i effektmageriet.