La femme d'a coté (1981)

    Et ægtepar flytter til en lille landsby. Og helt tilfældigt bor konens tidligere elsker lige overfor. Så nu bliver der ballade.


    KLASSISKE JALOUSI-VIBRATIONER

    Bestemt ikke en af François Truffauts bedste film... hér spilles på helt banale toner fra start til slut. Af samme grund formår "La femme da coté" aldrig at blive særligt interessant, den løber hurtigt ud i det ganske trivielle, hvor hele herligheden er mere end let at gennemskue.

    En voldsom fristelse
    En yngre Gérard Depardieu spiller den uheldige, lykkeligt gifte Bernard, hvis ekskæreste Mathilde (Fanny Ardant) og hendes noget ældre mand helt tilfældigt flytter ind i det tomme hus lige overfor.

    Drifterne i kog
    Nu er gode råd dyre, for Bernard er ikke interesseret i at få sit gode ægteskab ødelagt, men samtidig kan han ikke styre drifterne, og dét får fatale følger.

    Skuffende
    Skuespillet er i orden, men heller ikke mere. En trist og farveløs iscenesættelse sætter ikke skub i den skuffende historie, så filmen giver ikke megen underholdning.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1981, Frankrig, Drama, Romantik, Psykologisk drama, Biler på film, 110 min.

    Dansk titel: Kvinden overfor
    Instr: François Truffaut Prod: François Truffaut Manus: Jean Aurel, Suzanne Schiffman, Francois Truffaut Foto: William Lubtchansky Klip: Martine Barraqué Mus: Georges Delerue