Afsporet (1942)

En af krigstidens mere interessante danske filmproduktioner var samtidig Lau Lauritzen Jr.’s og Bodil Ipsens første samarbejde som instruktører. "Afsporet" skiller sig ganske markant ud fra mængden af opkvikkende lystspil: Her er der tale om drama med stort d.

En trist besked
Professor Bøgh (Poul Reumert) har netop givet sin datter Esther (Illona Wieselmann) den triste besked, at hun lider af en farlig sygdom, og Esther besvimer og mister efterfølgende hukommelsen.

Ny identitet hos bessefar

Hun bliver samlet op af en prostitueret kvinde og får logi hos en lun gammel "Bessefar", der i tidernes morgen var organist. Hos Bessefar liver Esther langsomt op og opbygger en ny identitet. Kærligheden finder hun i den nyløsladte mestertyv Janus Jensen (Ebbe Rode), der trodser sine voldelige tendenser og forelsker sig. Men faren for, at sandheden skal komme frem, lurer – så hvor længe kan den skæve kærlighed vare?

Pragtpræstationer
Fremragende spil af Ebbe Rode og den tænksomme Johannes Meyer suppleres af en af Ib Schønbergs pragtpræstationer som den dumt-snedige Jammerherre, der med halvåbne øjne ser tingene ske lidt på afstand. Dramaet lever virkelig i "Afsporet": Spændingen er intens i et helt særligt intimt univers, hvori en ganske speciel stemning opstår.

Pressen skrev

"Stærk dansk Film i højt kunstnerisk Niveau" // "Et Vendepunkt i dansk Filmshistorie: Bodil Ipsen viser i "Afsporet" nye Veje, og hun har selv baade Vilje og Mod til at gaa dem... derfor sejrer hun" // "Mesterlig Film af Bodil Ipsen " samt "En stærkt virkende Film".