A Murder of Crows (1998)

    En advokat bliver fyret, mister sin bestalling og kæmper nu sin egen farlige kamp for retfærdighed.


    GOD INTENS SPÆNDING

    Et advokatdrama langt over sædvanlig Hollywood-standard: Her møder vi både originalitet, spænding og vilje til fornyelse. "A Murder of Crows" giver den gas fra start til slut, og det former rigtig god underholdning.

    Interne forhold
    Cuba Gooding Jr. spiller den fyrede advokat, Lawson Russell, der beslutter at tage sagen i egen hånd og undersøge interne forhold, der vist ikke er helt i orden. Det kan hurtigt gå hen og blive en ganske farlig sag. Han falder i snak med en ældre mand, der dør og efterlader sig et genialt manuskript til en bog om advokatkorruption. Lawson løber chancen og publicerer bogen under eget navn. Men var det nu klogt?

    Atmosfære af inspiration
    Skuespillerne er tydeligvis smittet af Rowdy Herringtons glimrende manuskript og instruktion, og det kan mærkes, at indspilningerne er foregået i en atmosfære af inspiration. Billederne er knivskarpe i en virtuos kamerarytme, der er meget effektfuld. Farver og skygger står klart i erindringen efter filmen, ligesom Goodings og Berengers præstationer er noget, man vil huske.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1998, USA, Krimi, Action, Thriller, 96 min.

    Dansk titel: Den sjette advokat
    Instr: Rowdy Herrington Prod: Ashok Amiritraj, Cuba Gooding Jr., Elie Samaha Manus: Rowdy Herrington Foto: Robert Primes Klip: Harry B. Miller III Mus: Steve Porcaro