The Memory of Water (2015)

At skildre sorg på film kræver en både kyndig og modig instruktør. Dygtige skuespillere eller et godt forlæg gør det ikke alene. Matías Bizes chilenske parforholdskrisefilm "La memoria del agua" har det gode potentiale, men styrter desværre hurtigt mod det utroværdiges afgrund.

Det unge par Amanda (Elena Anaya) og Javier (Benjamín Vicuña) har mistet deres knap 5-årige barn. Det erfarer vi et stykke inde i filmen, efter at vi fra begyndelsen ikke har været i tvivl om, at de begge er i sorg over et eller andet. Sorgprocessen har allerede været i gang et stykke tid, men parret sørger forskelligt, og en skilsmisse synes at lure rundt om hjørnet. Samtidig skal huset sælges, og i det hele taget gælder det tilsyneladende om at få startet på en frisk så hurtigt som muligt.
 

Instruktør Matías Bize vil så inderligt gerne ind i den sørgende kerne. Ind og have fat i materien og gribe sin tilskuer med sved og tårer sprøjtende ud i alle retninger. Det bliver dog netop langt mere villet end vellykket, og filmen indhyller snart sig selv i svært overfortalte scener, kulminerende blandt andet i en vulgært musikunderlagt sexscene, da Javier boller udenom. Der bliver ubalance mellem de kunstnerisk rolige billeder og de overgearede intermezzi, hvor underlægnings-musikken pludselig ud af det blå sætter ind med biturbo. Og så falder begivenhederne tilsvarende utroværdigt, når formen drejer ind på det vulgæres præmisser, som beskrevet ovenfor. Der er fine og ægte fremkaldte tårer i samspillet mellem Elena Anaya og Benjamin Vicuña, særligt i filmens start, der tager sig god tid til at etablere stemninger og atmosfære. Men kontakten mistes, og dybest set også interessen for de sørgende og deres lidelser i takt med filmens udvikling.

I de fineste scener opstår noget af dén intimitet og smerte, der vel må være tiltænkt filmens generelle stemning. Der er dog for langt imellem, og det bliver nemt at forudsige de centrale begivenheder: "Hér bryder hun nok sammen", "her bliver han nok sur" osv. Hermed er underholdningsværdien uheldigvis trådt ud på et helt andet metaplan.