In Transit (2005)

    Stewardessen Zofia keder sig i sin ventetid i København, men en venlig dansker fatter interesse for hende.


    VISUELT SPÆNDENDE KORTFILM

    Lisa Aschans filmskoleafgangsfilm søger at skildre dén rastløshed, der følger med jobbet som flyvende stewardesse. Den polske stewardesse Zofia (Paulina Holtz) skal have tiden til at gå på et dansk hotel.

    Markant kedsomhed
    Kedsomheden er markant, men en dansk fyr fatter interesse for den fremmede kvinde, der åbenlyst træder vande. Spørgsmålet er, om stewardessen er klar til at knytte bånd midt i sin omtumlede arbejdssituation?

    Vellykket kontrast
    "In Transit" er en visuelt spændende og teknisk begavet kortfilmsproduktion, der viser en vilje til at skabe interessante billeder. Det lykkes instruktør Lisa Aschan at skabe en dramatisk kulisse i en historie, der må siges at være alt andet end dramatisk – og det er netop denne kontrast, der er vellykket.

    Spinkel historie
    Der kunne have været ønsket lidt mere effekt i den spinkle historie, men det er vel netop dén slags trummerum, der opstår i den virkelige verden. Ikke desto mindre fremstår begivenhederne noget tyndt.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    2005, Danmark/KortDok, Drama, 25 min.

    Dansk titel: In Transit
    Instr: Lisa Aschan Prod: Anna-Maria Kantarius Manus: Tobias Lindholm, Lisa Aschan Foto: Linda Wassberg Klip: Morten Egholm Mus: Mårten Karlholm